Den skjulte reform

Du er sikkert bekendt med SU-reformen, som blev vedtaget sidste forår, men kender du også til studiefremdriftsreformen? Dit svar er sandsynligvis nej, ligesom det ville være for mange andre danskere. Jeg synes dog ikke, at du skal snydes for at lære den famøse reform at kende, eftersom den vil komme til at påvirke de fleste studerende på de danske universiteter.

Fremdriftsreformen blev vedtaget i foråret sidste år og var en bi-reform til SU-reformen. Den går overordnet set ud på, at de studerende skal uddannes hurtigere, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet i stedet for at koste statskassen en masse penge. Denne udvikling er blevet igangsat af partierne i Folketinget – minus Enhedslisten – ved at de studerende er tvunget til at tilmelde sig kurser svarende til 60 ECTS-point plus eksaminer. Reformen betyder endvidere, at den enkelte studerende ikke vil være berettiget til at modtage SU ved seks måneders studieinaktivitet. Alle disse tiltag har til hensigt at skulle nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder, hvilket vel er en glimrende intention. Spørgsmålet er blot, om man i Folketinget har overvejet de store konsekvenser, som reformen ligeledes bibringer?

På de danske universiteter er det kutyme, at de studerende ved siden af deres studie hengiver sig til et studiejob, frivilligt arbejde eller noget helt tredje. Ud over de økonomiske foranstaltninger, skyldes den store grad af aktivitet ved siden af studiet, at man som studerende ønsker at ’få en fod indenfor’ for at kunne få et arbejde, når man er færdiguddannet. Dette vil ikke længere være en mulighed ved implementeringen af studiefremdriftsreformen, idet der er obligatorisk tilmelding til fag og prøver, hvorfor den store frivillighedsmentalitet og arbejdsmoral, der præger tankegangen hos mange af de danske studerende, vil blive kvalt. Tilbage er derfor blot at spørge, hvorvidt man ønsker en ungdom, der kun har set en læreranstalt eller man ønsker en ungdom, der er bekendt med livet, der venter dem efter endt uddannelse.