Demokratiet er forbi

NB: Artiklen er et udtryk for skribentens egen holdning.

Straffefange nr. 8817 sidder efter Højesterets dom fra 1983 i sin celle i Horserød Fængsel. Straffefangen er dog ikke hvem som helst, og dommen ligeledes ikke helt almindelig. Højesteret satte i 1983 punktum efter en 11 år lang retsproces og idømte Mogens Glistrup en bøde på næsten én million kroner – 941.000 kroner – i efterbetaling af skat, 4,1 million kroner i sagsomkostninger samt afsoning af tre års fængsel. Dommen over Mogens Glistrup var begyndelsen på afslutningen af demokratiet, hvor den herskende klasse for alvor bemægtigede sig statapparatet.

Nogle vil påstå, at de daværende modstandere af Glistrup bekæmpede ham gennem politisk debat og saglig argumentation. Politikere som Mogens Lykketoft og Anker Jørgensen mener, at Glistrup tabte vælgertilslutning, fordi de daværende politikere aften efter aften talte i forsamlingshusene i de små lokalsamfund for at overbevise danskerne om, at Glistrups anarkistiske drømmeverden ville være det rene vanvid. Hvis dette virkelig havde været tilfældet, hvorfor var det så nødvendigt for Folketinget at ophæve Glistrups parlamentariske immunitet ikke mindre end i alt seks gange?

Da et bredt flertal i Folketinget valgte at ophæve Glistrups parlamentariske immunitet, lukkede det samtidig øjnene for det politiske oprør, der fandt sted. Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet stormede trods alt ind i Folketinget med 28 mandater ved jordskredsvalget i 1973 og ændrede det politiske landskab for altid. Hvis man dengang havde lyttet til befolkningen frem for at ødelægge Glistrup, som egentlig blot var budbringeren, havde vi måske undgået den tillidskrise, velfærdssamfundet nu befinder sig i, og vi havde måske undgået, at den herskende klasses udvikling til en ’indavlet klub af selvglæde’ – for at bruge Glistrups egne ord.

Folketingets uskadeliggørelse af Glistrup via statsapparatet viser med al tydelighed, hvordan demokratiet ophørte med at eksistere. Demokratiet brød med ét sammen den dag, den herskende klasse demonstrerede, hvordan den med lethed kunne affeje systemkritikere ved blot at gennemtrumfe lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Hvis man dengang havde lyttet til Glistrups advarsler om velfærdsstatens overregulering af befolkningen og den massive fratagelse af myndighed fra individet, da havde velfærdsstaten ikke stået i den aktuelle situation, hvor tilliden til politikere og systemet er på det laveste niveau nogensinde. Vi oplever, hvordan de folkevalgte ikke har den mindste smule respekt for demokratiets institutioner, og hvordan befolkningens ønsker gang på gang overhøres. Højesterets endelige dom over Glistrup var et af Danmarkshistoriens groveste karakter- og justitsmord. Mogens Glistrup var provokatør og systemkritiker, og systemet slog igen ved at degradere statens fjende nr. 1 til straffefange 8817 og dermed formene ham adgang til den politiske offentlighed.

Desværre har samfundet tilsyneladende ikke lært af sine fejltagelser for 40 år siden, og den herskende klasse – de såkaldte eksperter, meningsdannere og politikere – detailregulerer i hidtil uset omfang den danske befolkning, som er fanget i illusion af et demokrati, der for længst er forbi.