Er patentdomstolen en god idé?

Den 25. maj skal vi ikke kun stemme om, hvem vi vil sende til Bruxelles i 5 år, men også om noget så sexet som en fælles europæisk patentdomstol. Det er næsten for meget spænding på en dag. Spøg til side, så er det ikke nogen hemmelighed, at patentdomstolen er ret støvet og meget teknisk. Det er derfor også en skam, at det er noget så kedeligt, som kommer til folkeafstemning, selvom det selvfølgelig er godt, at folket bliver spurgt. Det ændrer dog ikke på, at det er en super god idé med en europæisk patentdomstol.

Opfinder man noget genialt i morgen og vil man gerne have patent på det i hele EU, skal man nemlig ud og søge om patentrettigheder i samtlige af de lande man ønsker at patentere sit produkt i. Det er voldsomt bøvlet og til stor gene. Hertil kommer, at måden man søger og bibeholder sit patent på i EU, skifter meget fra et medlemsland til et andet. Noget der kun er med til at gøre det nuværende system endnu mere besværligt.

Hele formålet med patentdomstolen er derfor at ensrette systemet, så man i stedet kan tage et fælles ”enhedspatent”, som gælder i 25 lande(nogle enkelte lande har desværre allerede sagt fra). Man kan derved søge én patent, som kommer til at gælde i det meste af EU, frem for at man skal ud og søge i hvert enkelt land. Især mindre virksomheder vil nyde gavn af enhedspatentet, da det især er små og mellemstore virksomheder der opgiver kampen mod bureaukratiet på tværs af Europa. At det er en god ide med en fælles europæisk patentdomstol ligger derfor ret ligefor.

Alligevel ser vi en del kritik og modstand mod domstolen, blandet andet fra Dansk Folkeparti. De har desværre valgt at lade deres symbolske modstand mod alt, der kommer fra EU, gå ud over domstolen, selvom de bare for få år siden var positivt indstillet. Det er okay at være kritisk, og især når det handler om suverænitetsafgivelse. Det er bare ærgerligt, hvis man lader sin kritiske tilgang gå ud over ellers gode tiltag. Morten Messerschmidt rejser i disse dage rundt med budskabet om at vi bør vente og se – fordi vi jo altid bare kan tilslutte os domstolen på et senere tidspunkt, hvis det viser sig at være lige så god i praksis, som den er tænkt.

Problemet med denne logik er, at hvis alle tænkte sådan, ville den fælles europæiske patentdomstol aldrig blive til noget – fordi ingen ville slutte sig til den fra starten. Det er rigtigt, at enhedspatentet stadig kommer til at gælde i resten af Europa, hvis vi stemmer nej, og at danske virksomheder så stadig får nogle fordele, da de så stadig kan søge patentet og få det i de lande, som vælger at gå med i aftalen – vi får bare ikke ALLE fordelene, og vi kommer igen til at stå på sidelinjen, når der eksempelvist skal vælges dommere og jurister til at forvalte domstolen. Noget, der både vil være ærgerligt, men også føre til et tab af konkurrenceevne, da virksomheder verden over så både skal søge ét europæisk og ét dansk patent, hvis de vil handle og investere på både det danske og fælles europæiske marked. Så hellere slå to fluer med et smæk og sørge for, at vi er med, hvor det sker. Det sidste Danmark har brug for, er endnu et tab af konkurrenceevne.

Et nej vil altså betyde et tab af konkurrenceevne i Danmark relativt set i forhold til de lande, der vælger at gå med – et nej vil betyde, at vi ikke får danske dommere og jurister med i domstolen, og at vi ikke får en lokal, dansk afdeling, der kan behandle sager. Kort sagt vil vi igen stå udenfor med nul indflydelse på et system, der alligevel bliver til virkelighed, ligegyldigt om vi er med eller ej. Samtidigt vil et ja til patentdomstolen være et signal om at danskerne gerne vil det indre marked – kernen i det europæiske samarbejde og meningen med EU-projektet. Der er mange ting galt med det europæiske samarbejde, men patentdomstolen er et eksempel på noget af det gode ved samarbejdet og et oplagt sted at koordinere på tværs af grænser. Ønsker man et bedre og mere meningsfyldt europæisk samarbejde på de områder, hvor det er oplagt er der derfor ingen tvivl. Stem ja.