Myter om velfærdsstaten – del IV

Der er mange myter forbundet med den velfærdsstat, vi har i Danmark. Nogle bygger på misforståelser, venstreorienteret propaganda eller en indgroet løgn. I denne artikel og de følgende i denne serie vil jeg se nærmere på nogle af de mest udbredte myter der er om vores velfærdsstat. I denne artikel ser vi på påstanden om at det er gratis at gå til lægen.

”I Danmark kan vi gå gratis til lægen” Denne myte er en af de mest fastgroede myter i vores dagligdagssprog.  Vi hører den ofte og ret tit, og det er ikke kun noget venstreorienterede bruger, det gør borgerlige så sandelig også.

Det skyldes to ting, for det første er det hurtigere og nemmere end at sige: ”Offentligt finansieret sundhedssystem” og for det andet så virker det næsten som at det er gratis at gå til lægen, da han ikke skal have nogen betaling for det, direkte af forbrugeren.

Men som vi har set med mange af de myter, der er omkring vores velfærdsstat, så ligger der mere bag end som så. For det er ikke gratis at gå til læge, tage i skole eller bruge andre offentligt finansierede ydelser.
Det koster penge, men problemet med at lade det offentlige finansiere det hele, eller noget af det, er, at det bliver sværere for forbrugeren at gennemskue, hvad det reelt koster, og om det kan fås billigere et andet sted.

Jeg ved godt, at Danmark nok ikke er parat til et mere forsikringsbaseret system i den nærmeste fremtid, og at det nok varer længe før, at der er flere private sygehuse end offentlige. Men som en start kan vi da begynde at tage et mindre beløb (100 kr.) for at komme til lægen eller at blive indlagt, som efter den svenske og norske model.

Det vil få forbruget af unødvendige lægebesøg til at falde drastisk. I dag er det sådan, at den gennemsnitlige dansker går til lægen 11 gange i løbet af et år, hvorimod en gennemsnitssvensker går til lægen 3-4 gange om året.

Vores velfærdsydelser er ikke gratis, de er dyre, men der kommer flere udgifter og dårligere service af at det offentlige har monopol på disse – og især på sundhedsområdet. Vi betaler alle til sundhedsvæsnet gennem skatten. Intet af det er gratis. Så lad os indrette systemet, sådan at vi får mest muligt ud af det for færrest omkostninger.