Europas og vores fremtid

Medierne i disse dage summer af rygter. Endnu en Dansk statsminister står muligvis til at få en international toppost, denne gang i EU systemet.

For selvom Europa-Parlamentsvalget for nogen allerede ligger langt tilbage i fortiden og et (måske) kommende folketingsvalg er mere spændende, har støvet ikke helt lagt sig endnu. Godt nok kender vi nu alle grupperne i Europa-Parlamentet og navnene på alle parlamentarikerne, men de virkelig magtfulde poster mangler vi stadig at få ansigt på. Den nye Kommission, Europas ”regering”, mangler at blive udpeget og tag ikke fejl; Det er langt fra ligegyldigt, hvem der sidder hvor. Vores egen statsminister er ifølge rygterne i spil til en toppost – men hvor i EU-systemet kan Helle så forsvinde hen? Man snakker ofte om den såkaldte trekløver i EU-systemet. Altså er der er 3 poster, som Helle kan være i spil til.

En af de nævnte poster er formanden for selve kommissionen. Dette er især en tung post, da man bliver ansvarlig for hele kommissionen, og alt lovgivning i EU-systemet falder derved i sidste ende tilbage på Helle, da EU kommissionen er den eneste forsamling der kan stille de magtfulde lovforslag som parlamentet og ministerrådet så skal tage stilling til. En sand toppost hvor magten følger med.

er der posten som præsident for det europæiske råd(ikke at forveksle med Europarådet), hvor Helle kan blive formand. I praksis står præsidenten for rådet ”blot” for at lede møderne mellem statslederne i EU, så der følger ikke meget formel magt med. Personen på denne post skal dog også danne bro mellem Europa-Parlamentet, statslederne og med et nyt og mere skeptisk parlament kan det godt blive en udfordring. Helle har dog ifølge flere kilder formatet til lige netop denne opgave, og hun kan derfor godt ende her.

Den sidste post er som EU-udenrigspolitisk chef. Her følger meget prestige og flotte taler med, men den rent politiske magt er begrænset. Er udenrigsministrene i EU uenige internt er der ikke meget at gøre for personen på denne post end at håbe på og arbejde for, at de stridigheder der er, bliver løst. Dette har dog før vist sig at være meget svært for ikke at sige umuligt.

Uanset hvor Helle ender bliver hendes tid dog ikke kedelig. Med et mere skeptisk parlament skal lederne i EU systemet nu navigere i nye farvande, selvom skeptikernes indflydelse dog er begrænset, og der stadig er et solidt flertal i parlamentet til EU-systemets fordel. Stemningen i befolkningen kalder dog på nye initiativer og energi, og derfor kan Helle ikke bare fortsætte ned af den samme sti som hendes forgængere – Eller – det kan hun godt, men så vil skepsissen formentligt brede sig, med mindre der virkelig kommer gang i den europæiske økonomi igen til fordel for de siddende politikere.

Men hvor efterlader det så Danmark, hvis Helle smutter?

Formentlig bliver Mette Frederiksen statsminister. Hvordan det sætter Socialdemokratiet internt i regering kan man kun gisne om. Udfaldet af næste folketingsvalg kan også ændre sig og lige pludselig er intet sikkert. Hertil kommer den måske vigtigste, men også ofte glemte brik i puslespillet. Den danske EU-kommissær post. Altså den person regeringen sender til Bruxelles for at være en del af den ”Europæiske regering”. Morten Bødskov har længe været kandidat til posten, men hvis Mette Frederiksen virkelig vil signalere, at der er ændringer på vej, giver det måske mere mening at give posten til den sure mand med pengekassen – Bjarne Corydon. Slipper Mette af med ham, kan hun nemlig starte på en frisk, men samtidigt rokker hun også voldsomt ved den interne magtbalance i regeringen, både i forhold til de radikale, men også ved socialdemokratiet og de fløje der hersker der.

Hvad Helle svarer til et muligt tilbud om en europæisk toppost kan altså få stor betydning, også for os herhjemme. Svarer Helle nej, fortsætter verden uforandret og vi kan stå med en gentagelse af sidste folketingsvalgkamp i forhold til kandidatfeltet. Svarer hun ja, er spillet pludselig et helt andet.