Sekretariatsleder søges

Venstres Ungdom søger en daglig leder til landsorganisationens sekretariat med tiltrædelse hurtigst muligt. Sekretariatslederen indgår desuden i en række udvalg i organisationen samt almindeligt foreningsudviklingsarbejde. Stillingen er berammet til 37 timer, men der må påregnes en del aften- weekend- og interessearbejde.
Sekretariatslederen står for økonomistyring, personaleledelse, udarbejdelse og forhandling af kontrakter, databasevedligeholdelse og behandling, sparring med den politiske ledelse samt deltagelse i projektledelsen omkring diverse valgkampe og foreningsudviklingsprojekter. Ydermere er sekretariatslederen sekretær for Forretningsudvalget, Landsstyrelsen samt Udviklingsudvalget.

Sekretariatslederen er som den daglige leder ansvarlig for at udvikle og strukturere sekretariatets arbejdsopgaver. Venstres Ungdom er en organisation fyldt med energiske og initiativrige unge mennesker, og sekretariatslederen er en vigtig del af indsatsen for at fastholde og forbedre foreningens position som en af Danmarks største og mest markante politiske ungdomsorganisationer.

Som sekretariatsleder får du mulighed for at opbygge et solidt netværk blandt politikere, interesseorganisationer og meningsdannere. Derudover vil jobbet give dig en lang række praktiske erfaringer indenfor ledelse og organisationsudvikling.

Sekretariatet består af tre ansatte foruden lederen og befinder sig på Nørre Voldgade 82 ved Nørreport i København. Ydermere har landsformanden sin daglige gang på sekretariatet.
Der vil ofte være arbejdsopgaver der foregår uden for sekretariatet.

Resten af opslaget og kontaktinformationer kan du finde i nedenstående link

Jobopslaget på Jobindex