De rødes magiske ord 1: Social Dumping

”Men prøv nu at hør ordet – social, og så dumping! Lyder det ikke ubehageligt?!” Den besked modtog min kammerat efter at være blevet ringet op af sin fagforening, der forsøgte at samle deres medlemmer til en aktion mod social dumping. Min kammerat havde dog ikke noget problem med den frie lønkonkurrence, men det mente fagforeningsmanden var noget pjat, for enhver kan jo høre, at ”social dumping” er noget dårligt. Det er smart, når man kan argumentere på den måde, at man blot kan finde på sine egne begreber og dernæst benytte begrebet i sig selv som argument for handling. Denne artikelserie tager fat i de rødes magiske ord, som er ord, venstrefløjen meget belejligt har opfundet med det formål at skabe en diskurs til egen fordel. I denne artikel vil vi se nærmere på begrebet ”social dumping”. Næste artikel vil omhandle fantasifænomenet ”grønne arbejdspladser”.

Beskæftigelsesministeriet har valgt at definere social dumping, som når udenlandske arbejdere (debatten omhandler oftest østeuropæere fra EU-lande) har løn- eller arbejdsvilkår, som ligger under det danske niveau. Og det lyder da heller ikke rart at være dårligere stillet end andre, men gennemgår man parterne, der indgår i aftalen, bliver det klart, at social dumping er en fordel for alle implicerede.

1.  Lad os starte med at se på udlændingen, der kommer hertil for at arbejde. Denne mand er rejst langt, fordi det er en fordel for ham at komme til Danmark at arbejde. Måske fordi der ikke var et job til ham i det land, han kom fra, eller måske fordi han ser en mulighed for at tjene mere, end han ellers ville have gjort ved at arbejde i Østeuropa. Vi kan stensikkert sige, at muligheden for at komme til Danmark og arbejde for en lavere løn, end danskerne er villige til, er en fordel. For ellers ville manden aldrig have taget den lange tur til at starte med. Så altså er ingen skade sket mod østeuropæeren som følge af social dumping, men en kæmpe fordel derimod.

2. Lad os så tage arbejdsgiverne. Det er næppe kontroversielt at påstå, at de opnår en fordel gennem muligheden for at indkøbe billig arbejdskraft, da de jo netop får billig arbejdskraft. Desuden får de muligheden for at ansætte folk, der er så dedikerede til arbejdet, at de er villige til at rejse mange hundrede kilometer for at blive ansat. Dette værdsættes højt af mange arbejdsgivere.

3. Ligesom arbejdere og arbejdsgivere vinder samfundet som helhed på denne løsning. Billig arbejdskraft betyder billigere varer, hvilket kommer forbrugerne til gode. Samtidigt betyder stærke virksomheder vækst, hvilket kommer statskassen til gode. Altså en uforbeholden gevinst for samfundet.

4. Tilbage står vi så med de danske arbejdere. For nemheds skyld vil jeg dele dem ind i to kategorier; dem,der kan levere et bedre produkt end den udenlandske arbejdskraft, og dem, der kan levere tilsvarende eller dårligere produkt end den udenlandske arbejdskraft. Kan man levere en bedre arbejdskraft (, som kan være målt på mange ting; produktivitet, imødekommenhed, glæde for jobbet, innovativ tankegang osv.), så har man intet at frygte. Der vil altid være et marked for kvalitet, og god arbejdskraft vil altid være efterspurgt. Kan man ikke levere et bedre produkt end den udenlandske arbejdskraft, må man se i øjnene, at det kan blive svært at opretholde det nuværende lønniveau. Det betyder ikke, at nogen får mindre, end de er værd – det betyder derimod, at man har fået mere i løn end ens arbejdskraft var værd i en årrække. Det kan man jo så vælge at klage over – eller at glæde sig over.

Vi kommer ikke udenom, at vi lever i en globaliseret verden, og uanset hvor meget vi forsøger at skærme os, så kan vi ikke ignorere verdensudviklingen. Der findes mange dygtige mennesker, som ikke er danske. Dem er vi i stigende grad i konkurrence med, og jo før det går op for os, jo nemmere vil vi have ved at begå os i en globaliseret verden.

Så nej, social dumping er ikke et problem, men derimod en mulighed for en masse mennesker – lad os nyde fordelene ved lønkonkurrence og globalisering frem for at bekæmpe den.