Jeg er liberal fordi…

Forleden søndag var jeg ude for at se VM-finalen sammen med et par andre gæve VU’ere, og vi endte med at slå os ned på et brunt værtshus på Frederiksberg. Her var ganske hyggeligt, og vi faldt hurtigt i snak med det lidt mere faste klientel over et par øl. På et tidspunkt faldt snakken på det faktum, at vi var VU’ere, og den besked chokerede en af de kvindelige stamkunder på værtshuset: ”Hvordan kan man være sådan én, når man er ung som jer?” Jeg forklarede hende, at det ligesom bare var det rigtige for mig. At jeg satte personlig frihed over tryghed og diverse andre liberale floskler. Hun accepterede til sidst mit noget vage svar, der nok også var under indflydelse af en fadøl eller to, men et eller andet sted irriterede det mig, at jeg ikke kunne sætte en finger på, præcis hvorfor jeg er liberal.  Jeg er vant til at overtale andre til at melde sig ind i VU: ”DU skal være VU’er fordi…”. Men jeg har aldrig rigtig lavet analysen på mig selv. Jeg har bare altid vidst, at jeg var liberal, og det har været en så uomtvistelig sandhed, at jeg aldrig har tænkt mere over det. Men hvad er det, der gør, at liberalismen er så fantastisk, og hvorfor er det lige VU, jeg er havnet i?

Efter at tømmermændene havde lagt sig dagen efter, satte jeg mig derfor for at finde ud af, hvori kernen af min liberale sjæl bestod. Der er selvfølgelig mange grunde til og argumenter for, at jeg er liberal, men jeg skulle ligesom indtil kernen. Vi skal længere ind.

Det gik op for mig, at det at være liberal, for mig, er et udtryk for, hvordan jeg beskuer verden omkring mig, og hvordan jeg møder andre mennesker. Det er et udtryk for en grundlæggende respekt for andre mennesker, deres holdninger og værdier, selvom venstrefløjen ofte har forsøgt at prædikere for det modsatte budskab. Jeg kan godt mene en masse ting om en masse mennesker. Jeg kan godt mene, at det er forkert at ryge, at alle danskere burde spise dansk mad, og at alle for øvrigt burde være Brøndby-fans. Det vil i så fald være min personlige holdning, og den er ganske ok. Der, hvor filmen knækker for mig, er, når man synes, at det er i orden, eller ligefrem et politisk mål, at blande sig i andre menneskers individuelle liv, fordi man ønsker at pådutte dem sine egne værdier og holdninger. Det er i mine øjne totalitarisme, det er frygtelig invasivt, og det gør mig arrig.

Selv er jeg propfyldt med værdier og holdninger. At være liberal er ikke det samme som at være værdiløs eller ligeglad. Tvært imod. Jeg kender mange VU’ere, som har stærke værdier i forhold til mange forskellige ting. Klimapolitik. Våbenpolitik. Kongehuset. Israel/Palæstina-konflikten. Vi er langt fra alle sammen enige om alting, og vi har langt fra alle sammen de samme værdier. Dog deler vi alle én værdi, ét ideal for hvordan vores samfund skal indrettes, og det er, at der netop skal være plads til, at vi alle kan have et forskelligt syn på verden omkring os. Den værdi deler vi alle internt i VU, og derfor er der rigtig, rigtig højt til loftet. Der er ikke en rigtig eller en forkert måde at være liberal på i VU, og det synes jeg er ganske unikt for os som liberal ungdomsorganisation.

Da jeg først meldte mig ind i VU i starten af gymnasiet, kan jeg huske, at Jens Husted på et tidspunkt sagde dette til mig: ”Liberalismen er den eneste ideologi, som kan rumme alle andre ideologier. I et socialistisk samfund kan du ikke være liberalist, men i et liberalistisk samfund kan du godt være socialist”. Det var for mig noget af en øjenåbner. Og det er blot ét eksempel på, hvor rummelig og mangfoldig liberalismen er.

Denne artikelserie, ”Jeg er liberal fordi…” afspejler netop denne mangfoldighed. Ligeså mange forskellige forfattere, der giver deres input til serien, ligeså mange forskellige bud vil du møde på, hvad det vil sige at være liberal.

JEG er liberal, fordi respekten for andre menneskers holdninger og værdier er vigtigere end noget andet. Fordi du som individ altid er den, der bedst ved, hvad der er bedst for dig selv. Selvom jeg syntes ,det var svært at sætte en finger på, på det brune værtshus på Frederiksberg, kan jeg nu se, at det er det. Det er dét, VU kan, og det er derfor, at det er her, jeg hører til.