Jeg er liberal fordi

… jeg mener, jeg ved, hvad der er bedst for mig og du for dig.

Mange af ’Jeg er liberal, fordi…-artiklerne’ understreger og underbygger meget godt en tilgang til liberalismen og holdninger herunder. Jeg er liberal, fordi jeg mener, jeg ved bedst. Jeg ved bedst, hvad der er bedst for mig, hvilken vej min hverdag skal gå og hvordan, jeg vil leve mit liv. Det betyder ikke nødvendigvis, at jeg ved bedst om alting, men når det handler om at forme min hverdag og min tilværelse, ja, så ved jeg bedst.

Jeg er liberal, fordi…

  • Jeg vil forme min egen fremtid. Så lover jeg til gengæld ikke at brokke mig, hvis jeg fejler.
  • Jeg ikke vil have skylden eller skulle bøde for, at andre ikke har formået at skabe en så god tilværelse og fremtid som mig selv. Ja, det bliver egoistisk, men hvis jeg arbejder hårdt, for det jeg gerne vil opnå, skal jeg så bøde for, at andre ikke har opnået det samme?
  • Jeg gerne vil hjælpe dem, som gerne vil, men ikke kan. Jeg vil derimod ikke hjælpe dem, som ikke vil, men godt kan.
  • Vi står med svarene, der er bedst for os selv og samtidig godt ved, at vi ikke ved bedst om alting.
  • Jeg tror på et samfund, hvor personlig frihed står højest.
  • Folk har frihed til at forme egen lykke på den måde, de gerne vil, så der samtidig heller ikke er andre, der går ind og dikterer, hvilken måde der er rigtig eller forkert.
  • Folk har uendelig frihed, så længe det ikke begrænser andre i at gøre samme.

Jeg blev VU’er efter valget i 2011, hvor jeg i en alder af 17 år besluttede mig for, at selvom jeg ikke kunne stemme, kunne jeg godt give min mening til kende og støtte den måde, jeg så Danmark blive styret på.

Jeg er ikke liberal, fordi jeg har siddet med hovedet dybt nede i de ideologiske bøger og fundet den ideologi, der passede mig bedst. Jeg er liberal, fordi jeg helst ser Danmark blive formet i den liberalistiske retning.

Jeg er liberal, fordi jeg ikke mener, jeg kender alle lige så godt, som jeg kender mig selv og omvendt. Hvordan skal jeg kunne lave diverse forbudslove og -regler? Jeg kan ikke vide mig klog på, hvordan andre helst vil leve deres liv. Vi ved, at vores valg får konsekvenser. Alle tilvalg og alle fravalg har en konsekvens, men hvordan lærer vi det, hvis der står en højere oppe i systemet og træffer de mindste valg for os? Om mine børn skal have legetøj i deres Happy Meals? Om jeg skal køre med cykelhjem? Om jeg skal spise foran fjernsynet?

Forskellen på andre og os er, at vi har indset, at vi ikke står med alle svarene – men vi står med de svar, der gør vores eget liv så godt som muligt uden at begrænse i også at have det godt og forme deres fremtid.

Hvis alle former det liv, de vil leve, så lever de bedst – hvis du spørger mig.

Så skal vi ikke bare sige, at hvis jeg får lov til at bestemme over mig og mit liv, så skal jeg nok lade være med at bestemme over dig og dit?