Fejler terrorparagraffen?

I debatten om de hellige krigere spiller mange faktorer ind, og selvom vi alle er enige om, at der skal skrides til handling, er der ikke enighed om hvordan.

Med mere end 100 hellige danske krigere er vi naturligvis nødt til at slå hårdt ned på danskere, der hjælper IS.

Regeringen kom for få uger siden med et såkaldt ’Radikaliseringsudspil’, hvor et af forslagene blandt andet lød på at kunne fratage passet fra danske statsborgere, der drager i krig i Syrien eller Nordirak. Derudover var der fokus på forebyggelse ved hjælp af rådgivning, et hotline til forældrene og pjecer.

De færreste har nok glemt, at Venstre kom med et skarpere og hårdere udspil, som mødte en del kritik – både for at være uliberalt og for at indskrænke den personlige frihed i for stor en grad. Man må her huske på, at ekstreme situationer kræver ekstreme handlinger. Når Danmark er storleverandør af hellige krigere, er man nødt til at tage det dybt seriøst – her er pjecer og rådgivning altså ikke nok. Hele signalværdien er alt for svag, når man snakker om mennesker, der er villige til direkte at gå i krig mod vores udsendte soldater.

Helt konkret foreslår Venstre at gøre det ulovligt at rejse til Nordirak og Syrien, med mindre der foreligger et reelt ærinde. Hvis man for eksempel er journalist eller har forældre, der ligger for døden, kunne det være en legitim grund, men basalt set er det op til myndighederne at dømme.

Der er her tale om en omvendt bevisførelse, fordi man som udrejsende skal bevise, at man har et reelt ærinde. Tidligere skulle myndighederne bevise, at man eksempelvis har støttet terrororganisationer. Rent juridisk er lovgivningen kringlet, når det kommer til terrorparagrafferne, så jeg vil undlade at tage artiklen her på mikroniveau. Dog er det vigtigt at få understreget, hvorfor Venstre gør, som de gør.

Når man arbejder med terrorparagrafferne, skal man som domstol have en vis portion bevisbyrde for at kunne dømme den pågældende person. Altså skal man kunne bevise, at vedkommende reelt set har begået eller bidraget til terrorhandlinger, hvilket kan være meget svært – særligt når det foregår udenfor Danmarks grænser.

Derimod er det lettere at bevise, om nogen har opholdt sig i et land uden tilladelse. Altså giver Venstres udspil større spillerum for at få dømt hellige krigere, der intet har at gøre i Nordirak eller Syrien. Der er hverken tale om Mallorca eller Ibiza her, for vi taler om områder, hvor folk intet har at lave andet end at bekrige hinanden, med mindre der foreligger en rigtig god grund til at rejse dertil. Det er at betragte som en slags visum, som mange lande allerede opererer med.

Er det så ikke en indskrænkning af den personlige frihed? Husk her på, at man som liberal går ind for frihed til individet, så længe det ikke er på bekostning af andres frihed. Når man som dansker kæmper for IS, kæmper man samtidig for en massiv indskrænkning af frihed – faktisk står IS for en brutalitet, som sjældent er set i vores tid. Det er min klareste opfattelse, at samfundets sikkerhed altid står højere på prioriteringslisten end ideologiske værdier.