Retsforbeholdet – Spøgelset fra 1992

Uret tikker og har gjort det længe. Det har vores statsminister også (endelig) opdaget. Inden længe ryger Danmark ud af Europol – Det europæiske politisamarbejde – og hvad sker der så egentlig?

Verden omkring os står ikke stille. I en mere globaliseret verden bliver grænser udvisket, og det bliver sværere og sværere at gemme sig. Det ved vi herhjemme, og det ved man også på europæisk niveau. Derfor har man i de senere år opprioriteret Europol. Tilbage i 2013 fremsatte den daværende EU-kommission et forslag til et bedre, mere moderne og mere forpligtende samarbejde med henblik på at styrke bekæmpelse af kriminalitet. Formålet med det mere forpligtende samarbejde er fortsat at sikre en så effektiv bekæmpelse af de groveste former for kriminalitet: Menneskesmugling, pædofili-ringe og børnepornografi.

Forslaget om et bedre Europol indeholder flere elementer. Europol skal være et knudepunkt for udveksling af politimæssige oplysninger, og systemerne skal udvikles så information hurtigere kan analyseres og anvendes. Databeskyttelseslovgivningen styrkes, så både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter får bedre muligheder for at kontrollere Europols arbejde løbende. Europol får også en ledelsesstruktur, der skal gøre organisationen mere strømlinet og organisatorisk effektiv.

Danmark kan dog ikke deltage i det ambitiøse politiprojekt grundet vores nuværende retsforbehold, som stammer fra Edinburghaftalen fra 1992. Forbeholdet handler i al sin enkelthed om, at Danmark ikke deltager i EUs overstatslige samarbejde på retsområdet. Indtil videre har mange aftaler været mellemstatslige, men mere og mere går fra det mellemstatslige til overstatslige, og nu er turen så kommet til Europol. Statsministeren lægger op til en tilvalgsordning, på lige fod med den som Storbritannien har.

Hvis det er muligt at få sådan en ordning, er det den perfekte erstatning for retsforbeholdet. Her vil det være muligt at bevare den danske asyl- og indvandringspolitik men fortsætte arbejdet i Europol.

Og en afskaffelse af retsforbeholdet er meget vigtigt. I en tid, hvor udfordringer som grænseoverskridende kriminalitet og terrorbekæmpelse kræver mere europæisk samarbejde, har Danmark ganske simpelt ikke råd til at sakke bagud. Europol indgår i stigende grad i politiets daglige arbejde fra 6.424 tilfælde i 2010 til 10.091 tilfælde i 2012. Det er en stigning på over 50 pct.

VU har længe ønsket et opgør med retsforbeholdet, og Venstre har flere gange opfordret regeringen til at tage en folkeafstemning om forbeholdet. Senest i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i maj 2014.

Dengang afviste regeringen Venstres krav, også selvom der i regeringsgrundlaget rødt på hvidt står, at danskerne skal stemme om forbeholdene i denne valgperiode.

Men som med så meget andet i regeringsgrundlaget, holder det ikke en meter. Thorning har nu nedsat et ekspertudvalg omkring emnet, som er klar til sommer – Og uanset hvad har Thorning gjort klart, at vi ikke skal til valg om emner før efter denne valgperiode. Igen er regeringen ude af trit med sine egne målsætninger og virkeligheden. Men det er jo blot endnu ét af regeringens snart utallige løftebrud.

Vi får dog en afstemning, og man kan kun håbe på, at en ny regering vil fortsætte arbejdet og sørge for at Danmark for gjort op med arven fra ’92, så vi også i fremtiden kan være med i forreste række, når det kommer til bekæmpelse af kriminelle – i hele Europa.