Finansloven – Kamikazeøkonomi

Regeringen indgik i torsdags finansloven for 2015 med stemmer fra SF og EL.

Der var er ellers meget at tage fat på, da det kommende år byder på en del udfordringer for dansk økonomi: Lavvækst, arbejdsløshed, strukturelle udfordringer på længere sigt, en for stor offentlige sektor og ikke at mindst et tårnhøjt skattetryk.

Denne finanslov vil altså på ingen måde bidrage til at få gang i dansk økonomi igen eller løse nogle af de problemer, vi står over for i den nærmeste fremtid. For der er ingen reelle vækstinitiativer i finansloven, og der er ingen tiltag, som forbedrer virksomhedernes rammevilkår.

Der er ingen tiltag, som gør det mere attraktivt at tage et arbejde – snarere tværtimod med den delvise afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt.

Der er ingen tiltag af nævneværdig betydning til at sætte gang i den økonomiske aktivitet eller skabe private jobs, som der ellers er behov for, hvis der skal gang i dansk økonomi, og hvis væksten skal sikres i de kommende år.

I stedet indeholder regeringens finanslov reelt 5 punkter.

En sundhedspakke, en pakke til asylansøgere, en velfærdspakke, en pakke til grøn omstilling, klima og transport, samt nogle arbejdsmarkedstiltag.

Der bruges en række større milliardbeløb på disse områder frem mod 2018. Umiddelbart er der ikke det helt store galt i det, men det er måden, man bruger pengene på, der er problematisk. Man har aftalt at bruge pengene frem mod 2018.

Man ved godt, at 2015 bliver et år, hvor statsfinanserne får et underskud på 60 mia. kr. Derfor vælger man at bruge ret mange af de planlagte udgifter fra 2016 og fremefter. Men da man kun har lagt et budget for 2015, binder man dermed en fremtidig regering til at finde pengene til de milliarder, som SR-regeringen allerede har brugt.

Noget andet er, at regeringen blandt andet har fremrykket beskatninger af kapitalpension. Altså har den givet borgerne en skatterabat, hvis de betaler skat af deres kapitalpension nu frem for senere. Simpelthen for at fifle sig til ’gratis’ at øge indtægterne for i år og næste år – men disse penge kommer jo til at mange i fremtiden.

Ved at fremrykke indtægter og udskyde udgifterne skaber man et kort pusterum for statsfinanserne. Men det kan blive et meget dyrt pusterum, hvis man ikke kan finde pengene i fremtiden til det forbrug, man har planlagt.

Dette ville kunne fungere, hvis det ikke var, fordi de forudsætninger, som finansloven bygger på, er uholdbare.
Regeringen regner med en vækst i BNP på 2 % og dermed et forøget skattegrundlag. Denne vækst ser ud til realistisk set til at blive 1,5 %. Dette medfører, at man mangler op til 6 mia. – men det stopper ikke her.

Regeringen regner med en urealistisk forventning om, hvad nordsøolien kan indbringe, da de regner med en pris på 110 dollars pr. tønde. I dag ligger den på 80 dollars pr. tønde, og der er ikke nogle klare tegn på, at den vil stige.

Regeringen kunne have løst de problemer, vi står over for i 2015, men den har i stedet valgt at gamble og bruge pengene på noget, der ikke kan finansieres.

Denne finanslov spilder (i bedste fald) et helt år, hvor vi kunne lave reformer, der ville have gavnet vores økonomi. I værste fald skaber den store problemer, som den skubber frem til efter næste folketingsvalg.

Regeringen lægger altså en bombe under den danske økonomi ved at være uansvarlig – men vi får første konsekvenserne at se i næste regeringsperiode.

De er klar over, at de ikke kan vinde næste valg, og derfor vælger de at gøre livet så surt som muligt for en kommende borgerlig regering ved at sætte kursen mod en katastrofe og så håbe, at den rammer, når de borgerlige har overtaget styrepinden.

 

**Kamikaze refererer til de japanske selvmordspiloter, der angreb USA under 2. Verdenskrig