Mediernes minister

Det er så sjældent, at en artikel på VU.dk starter med omkvædet fra en sang, så det gør denne:

Næ næ næ næ næ det må vi ikke,
fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt – men hva må vi så?

Fire linjer fra et omkvæd, som var meget populære i børnefjernsynet i 80’erne. Det er et par dage siden, to mænd iført ble sang ordene, men sangen er i den grad aktuel igen. Vores fødevareminister eller ”madens minister”, som han ynder at kalde sig, har i den grad sat sig selv i fokus.

Dan Jørgensen ved, hvordan det er bedst for danskerne at spise, med hvem det er bedst, og lige om lidt har han dæleme også svaret på, hvad det er bedst at spise. Med Dan Jørgensens politik er vi fri for selv at tænke. Han har så stor indsigt – altså ifølge ham selv, at han ved, hvordan aftenmåltidet skal foregå i alle danske hjem. Intet tv-kiggeri når lasagnen skal spises. Nu skal vi have en madrevolution. Det er i mine øjne en lige så god idé, som da Helle og Villy mente, at vi skulle have en betalingsring.

Må vi spise slik og chokolade?
Må vi spise buræg?
Må vi sige nej til økologi?
Må vi drikke sodavand?
Må vores livret være frikadeller?

Næ næ. Slut forbudt. Men hva’ må vi så?

Vi må det, som Dan Jørgensens revolution fortæller os. Som liberal er jeg forarget over, hvor lille tillid ministeren har til danskerne. Han ved, hvad der er bedste for alle. Om du bor alene, har tre børn eller har været husmor i 40 år, så har Dan Jørgensen svaret på, hvad og hvordan I skal spise hjemme hos jer. Men hans (mis)brug af ministeriet til at positionere sig selv er et helt andet kapitel, hvor man burde sige: Slut forbudt.

Med ministeriets pressefolk i spidsen har han så i dag fundet Danmarks Nationalret. Med en stor kampagne med plakater, flyers, Facebook-side og mange andre tiltag fører han sig frem.

Der må og skal være grænser for politik, men det skal der også være for brugen af skattefinansierede kampagnefolk. Når man ser ministeriets seneste tiltag med plakater og postkort, som hænger på bl.a. mange offentlige institutioner, så kan jeg ikke undgå at tænke, at han har fået sit eget lille kommunikationsbureau på Slotsholmsgade 12 i København.

Hvad skal Danmark bruge en nationalret og en madrevolution til? Han vil have os til at vælge imellem frikadeller, smørrebrød eller flæskesteg. Hvis regeringens andre minister gennemskuer de statsbetalte kampagnefolk, så skal det da nok blive sjovt at være VU’er, men utrolig dyrt at være betalende skatteborger. Hvad bliver det næste? Danskernes nationalbeklædning, nationalt togsæt eller nationalfritidsaktivitet. Nej!

Dan Jørgensen burde bruge tiden på at arbejde for bedre forhold for vores landmænd og fødevareproducenter, så de får de bedste forhold til at lave gode fødevare og sikre flere arbejdspladser. Ikke på at få danskerne til at stemme om ligegyldigt symbolpolitik, som er finansieret gennem uanstændigt brug af skattekroner.

Han kalder sig selv ”madens minister”. I virkeligheden skal han kaldes mediernes minister. Venstres Ungdom vil gerne opfordre fødevareministeren til at koncertere sig om sit arbejde, og hvis han har så store drømme om hele tiden at være i mediernes lys, så vil vi da gerne opfordre ham til at melde sig til X-factor eller lignende.

Næ næ næ. Fy fy skamme. Slemme slemme. Slut forbud, Dan Jørgensen.