Når de røde fører erhvervspolitik

I den seneste finanslov indgået mellem SR-regeringen og støttepartierne bliver en af Danmark mest succesfulde ordninger afskaffet. Nemlig Boligjobordningen. Det er et tilbud til danske boligejere om at kunne modtage et skattefradrag, når man får lavet noget arbejde på sin ejendom. Fradraget har en værdi på ca. 33 % af lønudgifterne i forbindelse med byggerier, rengøring osv. på privat grund, hvilket betyder, at når du bestiller lønarbejde for 3000 kr., får du 1000 kr. tilbage i mindre skat.

Indtil videre har en halv million danskere benyttet sig af tilbuddet. Skatteministeriet regnede sig frem til, at det i 2012 kostede statskassen 1,2 mia. kr. i tabte skatteindtægter.  En pris, som svarer til, at staten betaler 325.000 kr. for hvert job, der bliver udført på grund af boligjobordningen. Som liberal er støtte til specielle brancher, som eksempelvis byggebranchen, ikke noget staten som udgangspunkt bør blande sig i. Det klassiske argument er, at pengene hellere skal bruges på egentlige skattelettelser frem for endnu et skattefradrag. Således kan man stimulere væksten i samfundet over en bredere kam. Argumentet for at bibeholde håndværkerfradraget, som boligjobordningen også bliver kaldt, er blandt andet, at skattelettelser tager længere tid om at slå igennem ude i samfundet. Fra en skattelettelse er givet, går der lang tid, før ændringen forplanter sig i befolkningens forbrug. Her virker boligjobordningen bedre på kort sigt, fordi den holder hånden under en branche, hvor 38% af virksomhederne i 2010 havde røde tal på bundlinjen. Dansk Erhverv mener, at de ufaglærte, som håndværkerfradraget holdt væk fra kontanthjælp, endte med at den tidligere omtalte pris per job, bliver mere end halveret fra 325.000 kr. til 115.000 kr.

Så uanset om man som liberal i bund og grund ikke kan forsvare boligjobordningen, har den været med til at levere 5.000 gode private arbejdspladser. Arbejdspladser, som regeringen nu fjerner eksistensgrundlaget for. Det betyder, at der med regeringens finanslov i fremtiden vil være 5.000 flere arbejdsløse i Dannmark, som skal forsørges af arbejdsfælleskabet. Samtidig falder en del af regeringens uddannelsespolitiske retorik til jorden, fordi der samtidig forsvinder 400 praktikpladser ude i landets kommuner. Praktikpladser som er guld værd for den kommende generation.

Så alt i alt skal boligjobordningen være det, som oprindeligt var hensigten; en midlertidig ordning, som støtter håndværkerfaget. Og når den midlertidige periode er udløbet, er det en anden diskussion. Det skulle gerne være sådan, at man først fjerner den, når det generelle skattetryk er langt nok nede, til at danske virksomheder er konkurrencedygtige i forhold til udenlandske firmaer. Derfor burde en kommende ny borgerlig regering også seriøst overveje at genindføre håndværkerfradraget og beholde det, indtil verdens højeste skattetryk ikke længere er en dansk rekord.