Sæt filmen fri

Yderligere 70 millioner kroner stod der. Tidligere på måneden præsentererede samtlige partier det nye filmforlig for 2015-2018, og på bundlinjen står der nu 70 mio. kroner ekstra til dansk filmproduktion. Jeg væmmes.

Flere elementer af aftalen er meget rammende. Eksempelvis er der nu ingen krav  til biografvisning af low-budget film, udover at filmen skal have en distributionsaftale, sådan at den gøres tilgængelig for det danske publikum. Dette er for mig virkelig glædeligt, da det for mig tidligere var forunderligt, at producenten ikke selv kunne bestemme, hvordan vedkommende ville distribuere sin egen film.

Et andet element jeg finder glimrende er den skærpede indsats, filmaftalen foreligger for piratkopiering. Det er urimeligt, at producenterne i så lang tid har stået hjælpeløse over for en så stor spiller – nemlig internettet. Det er sundt for vores retsvæsen, at indsatsen nu øges imod internetpirater, og det kan desuden medføre en øget økonomisk værdi for filmproducenterne.

Men hvad jeg ikke forstår er, at det Danske Filminstitut nu skal sikre, at der tilbydes et samarbejde med eksempelvis biografer eller biblioteker udenfor hovedstadsområdet for at garantere, at der enten ved regelmæssige visninger eller lokale events, sker en større geografisk spredning af Cinematekets museale forpligtigelser.

Må producenterne ikke selv bestemme, hvor deres film vises? Må de selvejende biografer eller selv vurdere hvilke film de viser?

70 millioner kroner som kunne have været brugt andet steds. Vi er gode til at lave film i Danmark. Jeg tror på, at den danske film nu klarer sig så godt, at vi i mindre grad bør støtte dansk film og lade producenter konkurrere på globale, frie markedsvilkår.

Hvert år bruger vi over en halv milliard kroner på dansk film, det svarer til at vi kan få omtrent 15 tusinde flere børn og unge gennem deres folkeskoleuddannelse eller blot højne deres uddannelse endnu mere.

Jeg synes, at vi for det første burde gøre det lettere for filmproducenterne at distribuere deres film, hvor og hvornår de, i samarbejde med biograferne og forskellige online streamingtjenester, vil vise deres produkt. Når det er sagt mener jeg, at vi i højere grad bør overveje, om vi skal støtte færre danske film. Vi ser jo f.eks. heller ikke, at vores lokale slagter for spyttet penge i nakken, blot fordi han har trænge økonomiske kår.

Film er en forretning og ikke nødvendigvis kultur.