Nytårstale: Kulturskuden i sænk

Et år går på hæld, og Danmark har i 2014 gennemlevet regeringens tredje år, hvor den for alvor har forsøgt at synke egen skude. Et år, hvor det danske samfund er blevet domineret af alverdens bilagssager, tøjsager og ikke mindst flere ministerfyringer og  -udskiftninger. Dog har enkelte ministre formået at blive siddende på samme post hele 2014, og egentlig også hele Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode. Blandt de få er Kulturminister Marianne Jelved. Hun har tilmed fået endnu en titel til CV’et og kan kalde sig Kirkeminister.

Man må da også bestemt sige, at nævnte minister har haft et travlt år.

Allerede i januar-februar måned begyndte snakken om det nye medieforlig, der var planlagt til at skulle forhandles på plads i sommeren 2014, da det skal gælde i perioden 2015-2018. Medieaftalen er bl.a. dér, hvor forpligtelserne mellem Danmarks Radio og statens ”Public Service” skal forhandles på plads. Aftalen blev, til alle VU’eres skuffelse, ikke til en privatisering af statsradiofonien. Dog er der elementer i aftalen, som arbejder i en positiv og liberal retning. DR og TV2-regionerne skal bl.a. effektivisere 2 % årligt, og desuden finder jeg essensen i aftalen om, at DR nu forpligter sig til at udlicitere 300 mio. kroner, altså 50 mio. kroner mere end tidligere, til private produktioner særlig givende.

Filmaftalen for 2015-2018 blev her i efteråret også forhandlet på plads, her deltog alle partierne på Christiansborg, herunder Venstre. På bundlinjen stod der, at der skulle tilføres 70 mio. kroner ekstra til dansk film. Flere elementer af aftalen blev meget rammende, bl.a. at der nu ingen krav er til biografvisning af lowbudget film, men at filmen skal have en distributionsaftale sådan, at den alligevel gøres tilgængelig for det danske publikum. Dette er for mig virkelig glædeligt, da det for mig tidligere var forunderligt, at producenten ikke selv kunne bestemme, hvordan vedkommende ville distribuere netop sin film. Aftalen indeholder flere eksempler på, at politikerne på Christiansborg ønsker at bestemme yderligere, hvordan dansk film skal drives fremadrettet. Jeg så gerne, at vi gjorde op med dansk film. At vi gør op med forkælelsessyndromet, hvilket der favoriserer og unaturligt opretholder kunstformer, som danskerne ellers ikke finder interessant nok til at eksistere på markedet uden statsstøtte.

Her i efteråret blev partierne så budt på forhandlinger om en potentiel reform af den danske folkekirke med Marianne Jelved i spidsen. Reformen havde til sigt at skulle skabe løsere bånd mellem folkekirken og staten med et såkaldt selvstændigt kirkeråd. I min optik var det i særdeleshed ærgerligt, at bl.a. Venstre trak støtten til reformen. Religionsfriheden for det enkelte individ er en så fundamental menneskeret, at det er helt afgørende, at den enkelte dansker kan vælge sin tro uden nogen form for påvirkning fra staten. Desuden tror jeg, at ingen af medlemmerne i V-folketingsgruppen ønsker, at staten skal diskriminere eller favorisere én trosretning frem for andre – for mig giver det i hvert fald ingen mening, og derfor er jeg naturligvis ked af, at reformen ikke blev til noget.

Senest og aktuelt er ministeren kommet i stormvejr med sagen om det velkendte underholdningsorkester, som følge af tidligere nævnte medieaftale, er blevet sparet væk af DR’s selvstædige ledelse. De borgerlige partier, herunder Venstre – Danmarks (såkaldt) liberale parti, ønskede pludselig at redde DR’s underholdningsorkester. Det er så provokerende, at et parti, der bryster sig af at hylde friheden, fuldstændigt freder Danmarks Radio fra debatten om licens. Heldigvis skar ministeren endeligt igennem til sidst og gjorde det klar for resten af kulturordførerne på Christiansborg, at armlængdeprincippet fortsat er stående fast. Tiden er løbet fra den public service, som vi kender fra tiden uden internetadgang for menigmand. Venstre og partierne på Christiansborg bør indse, at danskerne og markedet selv bedst bestemmer, hvad der egentlig efterspørges.

Overordnet set var 2014 et fyldigt og positivt år på kultur- og kirkefronten. Et positivt år i den forstand, at man kan spotte liberale punkter i de alle forhandlede aftaler i 2014 – dog er det slet ikke ambitiøst nok.

Vi i Venstres Ungdom skal i fremtiden overbevise Venstre og danskerne om, at dansk film er en forretning, som skal eksistere på markedsvilkår ligeligt med andre virksomheder i erhvervslivet og ikke ved hjælp af statsstøtte. Vi skal overbevise danskerne om, at Danmark og staten ikke skal favorisere én kirke og én religion. Til sidst skal vi overbevise danskerne om, at licens IKKE er noget, vi giver til hinanden, men at det er en skjult skat, som er påtvunget danskerne.

…..

Gud Bevare Danmark!