Nytårstale: Stil lige skarpt engang

Det har unægteligt været et af de mest hæsblæsende år i det flygtninge- og integrationspolitiske område. Med krigen i Syrien og Nordirak har flygtningestrømmen for længst oversteget de konventioner, vi er bundet af, og de færreste nægter heldigvis at anerkende, at der er tale om et stort pres på kommunerne som følge heraf. Justitsministeriet sejler, og Mette Frederiksen er blevet skubbet forrest i det, der ret beset kun kan skildres som et sandt mareridt. Ikke alene står hun med sager, som Karen Hækkerup efterlod (heriblandt sagen om Bødskovs nødløgn), men hun er også stærkt presset i forhold til, hvor mange flygtninge Danmark reelt set kan tage imod. Nogle kommuner har sagt fra for længe siden og kan simpelthen ikke følge med.

Også diskussionen om antallet af flygtninge accepteret i Danmark kontra hjælp til nærområder har været hæsblæsende, hvor Dansk Folkeparti – forhåbentlig ved en fejl – foreslog at sende flygtninge til Kenya.

Der er lagt op til at revurdere opholdstilladelse efter et år og se på, om man kan sende flygtningene hjem igen alt efter, hvordan situationen i hjemlandet ser ud. Hvad der derimod ikke er enighed om, er om integrationsprocessen skal starte fra dag 1. Det er aldrig til at forudse, hvor længe en krig vil vare og om det reelt set kan ’betale sig’ at investere i flygtninge, når det kommer til sprogkundskaber for blot at nævne et eksempel.

Danmark har desuden været storleverandør af såkaldte hellige krigere – altså danske mænd, der drager i krig i Syrien og Nordirak. Der er slet ikke sat hårdt nok ind overfor dem, og da slet ikke når man tænker over, at disse mennesker er villige til at ofre deres eget liv i kampen mod danske soldater. At de så oven i købet kan medbringe deres kontanthjælp og andre offentlige ydelser, er kun anledning til hovedrysten. Berøringsangsten overfor disse ekstremister har været påfaldende. Venstre har sammen med resten at blå blok markeret sig og erklæret, at man skal kunne straffe med op til 6 års fængsel, hvis blot en dansk statsborger opholder sig i de pågældende lande uden tilladelse fra myndighederne. Dette udspil viser ikke blot kant fra de blå partier – det viser også samarbejdsvilje og kompromissøgen mellem dem. Hos rød blok derimod gemmer man sig bag ufærdige rapporter og skøn i antallet af flygtninge uden i øvrigt at overveje at komme med et konkret udspil.

Det kommende år kommer til at være mindst lige så hektisk som i år på flygtninge- og integrationsområdet. Vi står overfor et folketingsvalg, hvor Dansk Folkeparti ligger lunt i meningsmålinger og derfor kommer til at være toneangivende for den udlændingepolitikken fremover.

Og hvor står Venstres Ungdom så i alle de her store spørgsmål? Skal man læne sig op ad princippet om de åbne grænser og lukkede kasser? Kan det reelt set lade sig gøre, som samfundet er opbygget nu? Er Venstre på vej i den rigtige retning?

Uanset hvad glæder jeg mig utroligt meget til fortsat at blive ved med at stille spørgsmålstegn, kritisere, debattere og bide Venstre i haserne sammen med jer.

Rigtig glædelig jul og et godt nytår!