Hvor langt skal vi gå for tryghed?

For få uger siden var hele verden vidne til den frygtelige begivenhed i Paris, der ikke alene var et angreb på det provokerende medie Charlie Hebdo, men også i særdeleshed et angreb på de frihedsrettigheder, vi værner så meget om i Europa.

Foruden følelsen af afmagt og manglende forståelse for angrebet, står nu også et spørgsmål og vifter i luften; hvor langt skal vi gå for tryghed i Danmark?

Når man har en bekymring om, hvorvidt det samme kan ske i Danmark, er den fuldt berettiget. Faktisk er jeg selv ikke i tvivl om, at det en dag vil ske herhjemme – spørgsmålet er bare hvornår. Tidligere har jeg beskrevet, hvordan Danmark er ’storleverandør’ af såkaldte hellige krigere, der i religionens navn drager til Syrien og støtter Islamisk Stat. Det er vigtigt for mig at understrege, at terrorhandlinger som dem, vi så i Paris, ikke har noget med religion at gøre. Det er et prædikat og en Gud, der skubbes foran en i voldens og umenneskelighedens navn. Husk på at den stakkels politibetjent, der lå på fortovet 7. januar i Paris og kort efter blev likvideret, var muslim. Husk på at helten i supermarkedet, der reddede mange menneskeliv ved at gemme dem i et kølerrum i skjul, også var muslim.

Vi skal altså ikke bekæmpe muslimer men radikaliserede muslimer. Og hvordan skal det gøres?

Flere folketingsmedlemmer har allerede stået i kø for enten at bakke øget overvågning op eller for at tage afstand fra det. Som liberale er det en dobbeltsidet problematik. Ved at give PET og politiet yderligere beføjelser til at overvåge civilbefolkningen, indskrænker man dermed også den personlige frihed – den vi ellers kæmper så ihærdigt for at opretholde og værne om. Omvendt vil nogen sige, at de, der ikke har noget at skjule, heller ikke har noget at frygte. Så er det altid rent for den rene? Eller er der reelt set tale om en glidebane ved yderligere overvågning – herunder på de sociale medier?

Og hvad med Grimhøjmoskeen der i bedste fald kan blive betegnet som en terrorrede? Moskeen har indtil videre stået for den mest ekstreme radikalisering i nyere tid og endda med offentlig kommunal støtte? Hvordan skal den håndteres?

Selv er jeg ikke i tvivl om, at politiet og PET bør have yderligere beføjelser til overvågning af individer, hvor der er begrundet mistanke for medvirken til terror. Altså skal hr. og fru Jensen ikke frygte noget. Hvad Grimhøjmoskeen angår, bør man fjerne al kommunal støtte og lukke moskeen, hvis der opfordres til terrorhandlinger. Dog skal man huske på, at det ikke er ulovligt at holde med Islamisk Stat og glæde sig over deres bedrifter, og det kan man naturligvis ikke straffes for, om end det forekommer besynderligt at være dansker og glæde sig over udemokratiske, mørke kræfter i Syrien.