Nytårstale: En ny folkeafstemning?

Efter et år med valg til Europa-parlamentet, folkeafstemning om patentdomstolen og LuxLeaks, hvad kan vi så forvente os af 2015? Pilene peger på retsforbeholdet, en vækspakke, fortsat pres på Rusland og flere fjollede forbud fra de røde kræfter i Bruxelles.

For folk med interesse i international politik blev 2014 et spændende år. Næsten for spændende. 2014 var som bekendt valgår, med valg til Europa-parlamentet. Et valg, der gav skeptikerne et solidt rygstød på vælgerfronten, men som også har tvunget dem til at tage ansvar for deres politiske ståsted. En ny EU-kommission er trådt til og derved er en ny linje blevet udstukket. En linje der har fokus på jobskabelse og vækst som sin vigtigste opgave. Der er der også behov for, da flere eksperter peger på, at Europa måske er på vej ind i en periode med lav eller ingen vækst, som kan være i flere årtier. Til trods for at Dansk Folkeparti blev det største parti herhjemme til valget, og at skeptikerne gik klart frem på tværs af Europa, har de dog stadig lang vej til et flertal og kan derfor ikke blokere for kommissionens arbejde. Forhåbentlig kan det virke som et klart signal om, at EU ikke skal blande sig i alt. En slidt cliche på gangene i Bruxelles lyder på, at ”The EU needs to be bigger on the big things and smaller on the small things”, og selvom den er brugt, er den mere relevant end nogensinde før.

Men en ting er, hvad vi går og roder med her i Europa, noget andet er, hvad der sker omkring os. 2014 blev nemlig også året, hvor en konflikt, der ellers var gået i historiebøgerne igen blussede op. Efter forhandlinger med Ukraine om en frihandelsaftale med EU følte Putin, at hans projekt med en østasiatisk handelsunion var truet, og resten af forløbet er som bekendt historie. EU var hurtigt ude med sanktioner omend af mild grad. Den helt store konsekvens skulle først vise sig at komme måneder efter i form af faldende oliepriser grundet Sauda-Arabiens priskrig. Rublens faldende værdi rammer hårdt og kan sagtens vise sig at få afgørende betydning for, hvordan konflikten i Ukraine ender.

Samtidigt er tiden ved ar rende ud herhjemme for den danske deltagelse i Europol. Det europæiske politisamarbejde bliver nemlig allerede 1. januar opgraderet til et overstatsligt samarbejde, og det forbyder det danske retsforbehold fra 1992 os at deltage i. Verden har dog ændret sig en hel del siden de tidligere 90’ere, og det har den Europæiske Union også. Først nedsatte regeringen en kommission til at udarbejde nogle retningslinjer for en folkeafstemning, og nu står det klart, at vi skal til folkeafstemning om forbeholdet senest i det første kvartal af 2016 – også hvis regeringsmagten skifter. Heldigvis, for det er hårdt brug for et opgør med retsforbeholdet, hvad end løsningen bliver en total ophævelse, parallel-aftale eller tilvalgsordning. At tro at vi i Danmark selv kan løse problemerne med grænseoverskridende kriminalitet og menneskesmugling er naivt og præcis et af de områder et forpligtende samarbejde giver rigtig god mening.

Den europa-politiske debat vil i 2015 derfor kredse om retsforbeholdet og den folkeafstemning, der ligger og venter. Fronterne vil blive trukket op, men efter at vi fik et ”ja” til patentdomstolen virker det ikke urealistisk at få en afskaffelse af forbeholdet igennem. Folkeafstemningen vil være den vigtigste for dansk EU-politik i 15 år, da den helt sikkert også vil skabe en præcedens for at tage et opgør med forsvarsforbeholdet. Efter den tabte folkeafstemning omkring dansk deltagelse i Euroen i år 2000, ville ingen røre EU-forbeholdene med en ildtang, og får vi derfor endnu et nej, kan der let gå op til 15-20 år, før den politiske vilje igen er til stede. 2015 bliver derfor et skæbne år, både for den danske deltagelse i EU, men også for EU som helhed, da det for alvor vil vise, om man kan kæmpe sig ud af den økonomiske stilstand, man er havnet i, mens man står imod presset fra Putins Rusland.