Nytårstale: Et dramatisk år for skolerne

Efter et år hvor folkeskolereformen skulle implementeres, en ny gymnasiereform blev lagt frem til forhandling og flere end nogensinde før blev optaget på videregående uddannelser, er det værd at drøfte, hvad vi egentligt vil med vores uddannelsessystem. Regeringen lader nemlig til at være faret vild.

Folkeskolereformens implementering blev, som mange havde forudset, en vanskelig fødsel. Mens regeringen udråbte reformen til århundredets succes, steg antallet af undervisningstimer som pædagoger stod for alene eksplosivt – alt imens medlemstallet i det frivillige foreningsliv dalede. Der kan i dag ikke være ret meget tvivl om, at ikke alle elementer i reformen er lige vellykkede og i det kommende år skal VU’s fokus fortsat være knivskarpt, når vi ser de yderligere konsekvenser af reformen – men efter et halvt skoleår, er det nok endnu for tidligt at fælde endelig dom.

Der er nemlig også muligheder i reformen – med skoleledernes ret til at lede og fordele arbejdet på deres skole har vi taget et stort skridt på vejen mod bedre skoler. Vi tror nemlig på, at skoleledere er bedre til at drive skoler end politikere eller detailstyrende overenskomster. Derfor skal vi også fortsætte kampen for selvejende folkeskoler, der konkurrerer om elever og konkurrerer på kvalitet.

Et par år længere fremme i uddannelsessystemet har tingene heller ikke stået stille. Regeringens udspil til en gymnasiereform har skabt bølger i uddannelsesdebatten – for mens regeringen har spillet ud med et karakterkrav på 02, har både VU og Venstre fremlagt mere ambitiøse bud på niveauet og fagligheden hos de elever, vi optager på gymnasiet. Et karakterkrav på 4 må være et absolut minimum, hvis tiltaget skal være andet end symbolpolitik.

Diskussionen om gymnasiet er dog andet og mere end en diskussion om karakterkrav. Vi har desperat brug for en diskussion om det taxametersystem, der giver gymnasierne incitament til at fastholde elever, der ikke er gymnasieegnede. Der er ingen nem løsning i horisonten, men en afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret må være en start. Det er en diskussion, vi skal være skarpere på i det kommende år.

På de videregående uddannelser står det heller ikke stille. Mens stadigt flere studerende optages på videregående uddannelser, har man forsøgt at dimensionere studierne for ikke at uddanne til arbejdsløshed. En god intention, men ikke et forsøg man er lykkedes med. Som det har været kendetegnende for regeringen, har man ikke været i dialog med universiteterne, og som konsekvens deraf stod f.eks. antallet af geologer til at blive reduceret – en uddannelse med stærkt optag og en industri, der ønsker at aftage endnu flere studerende.

Alt i alt har det altså været et år med masser af forandringer på uddannelsesområdet – men også et år, der har vist, at der fortsat er brug for en stemme i debatten, der taler for mere frihed til uddannelsesinstitutionerne, højere faglighed og krav til de studerende. Den stemme vil VU også være i 2015.

Gud bevare Danmark.