Nytårstale: Kolde facts, tak!

Kære danskere. Selvom kalenderen nu siger 2015, har tingene ikke ændret sig synderligt. Vi står stadig overfor udfordringer, vi skal løse. Et tilbageblik på året har budt på mange ting både indenfor trafik og inden for miljø. Et DSB som har haft svært ved at få enderne til at mødes, et rejsekort som giver dummebøder til folk og en kontrakt med DSB, der ikke er forhandlet til ende, selvom den burde være trådt i kraft 1. januar 2015.

Oprigtigt er det svært at se, hvordan DSB skal være som et lokomotiv for den offentlige transport i Danmark. Det er de langt fra, snarere tværtimod. Sagaen om et italiensk tog, hvor det sidste kapitel langt fra er skrevet. For slet ikke at tale om en togfond, der stadig spøger efter 2 år. Tillige er det svært at se, hvor smertefri overgangen fra klippekort til rejsekortet bliver. Tanke om, at vi allerede 30. juni skal have et fuldt funktionelt rejsekort i hele Danmark, anser jeg for en udfordring på linje med at vinde VM i fodbold. Visionen om at have et samlet billetsystem for hele Danmark er en smuk tanke, men som de fleste andre offentlige projekter har vi fejlet i udførelsen.

Vi skal i 2015 fokusere på at effektivisere DSB og søge at privatisere dem. Et offentligt togselskab har fejlet i deres mission, når deres arbejdsgivere i højere grad er landets politikere end landets borgere, og det skal vi ændre på. DSB bør privatiseres snarest muligt.

Tilsvarende skal vi også finde en løsning for den kørende del af befolkningen. Alt for mange projekter tilsidesættes, fordi det ikke er miljøpolitisk korrekt. Men når en nuværende transportminister ikke engang er klar over de teknologiske fremskridt bilindustrien gør, som vist i DR-programmet ”So Ein Ding”, så er der lang vej igen. I fremtiden om end vi kan lide det eller ej, reduceres føreren af bilen til at være en marionet, mens bilen selv finder vej, afpasse afstanden til den forankørende bil og derudover undgå uheld.

Indtil da kan vi da håbe på, at der i 2015 efter et folketingsvalg og en ny blå transportminister har sat sig i stolen, sker noget med registreringsafgiften. Danskerne kører generelt i for små og dårligt sikrede biler. En opdatering af bilparken vil både give danskerne sikrere biler, og at benzinforbruget per biler falder – det er også godt for miljøet og for den enkelte danskers pengepung.

Tilsvarende har der været politiske slåskampe indenfor både klima- og miljøpolitikken. En politisk slåskamp, hvor dele af det politiske landskabt tror, at energi kommer af ingenting og at vi alle i fremtiden kan bruge nær ingen energi. Det er i misharmoni med et samfund der i højere grad en nogensinde, er tilsluttet el-nettet og omverdenen. Det er vigtigt, at vi som liberale og borgerlige bruger vores snusfornuft, for at få netop de løsninger på bordet, som også i fremtiden giver en grønnere verden, men uden at det koster os velstand og arbejdspladser.

Vi skal fortsat slå på, at det er tåbeligt at bruge milliardbeløb på dyre havvindmølleprojekter, når gevinsten for hele verdens klima er minimal. At pudse glorien taget vores nations beskedne størrelse i betragtning, er at lægge et byrder på vores skuldre, der knuser selv samme. For selvom vi føler os som verdens frelser og derved redder verden fra katastrofe, er vi nødt til at se realiterne i øjnene. Når Danmarks størrelse som nation og udledning udgør en meget lille procentdel af verdens , så er det på tide at slå koldt vand i blodet. Når vi laver nye vindmølleparker for at sænke CO2 forbruget i Danmark, gavner det ikke det danske CO2-regnskab, men snarere det tyske eller svenske.  Dertil kommer den famøse PSO-tariff, som både private og virksomheder betaler. Afgiften, som skal sikre at energiformer, som ikke kan klare sig på markedsvilkår får en rimelig chance, men hvorfor skal vi gøre det dyrere at være dansker? Vi skal i 2015 arbejde på at bruge pengene til forskning, forskning som på sigt kan give endnu mere givtige teknologier. Disse teknologier kunne både være bølgekraft eller kernekraft. Vigtigst er, at disse teknologier sikrer en ægte energimæssige omstilling. Men når hr. og fru Danmark køber en elbil og tror, at de automatisk sikrer en grønnere verden, tager de fejl. Når strømmen til hr. og fru Danmarks elbil kommer fra kulkraftværket og ikke fra helt igennem grøn energi, er selv den grønneste profet et kulsort miljøsvin og den tænkemåde skal ændres i 2015.

Året 2014 blev fra landbrugets side et år i Dan Jørgensens tegn. Et år, der på mange måder har levet fuldt ud op til forventningerne. Forventningerne om at mediespin og selviscenesættelse ville blive hovedfokus frem for de virkelige problemer i landbruget. Og hvad står vi tilbage med her ved årets slutning – stegt valgflæsk med persillesovs og en masse spildt tid. Intentionen med en nationalret var den rigtige at promovere den gode danske råvare og at oplyse folket om deres nationale spise. Det var en fin tanke, men projektet fik ikke den nødvendige flyvehøjde, selvoms smørrebrødsjomfruens søn og hans fiskefilet var fløjet helt op på ministerplan. Ministeren forstår at kredse om de virkelige problemer og er blevet nu hr. og fru. Danmarks mediedarling, og det syntes skam også, at lyset skinner på Dan Jørgensen. At man kun kan se den halve verden med sammenknebne øjne må være sand, man kunne dog ønske sig, at en minister kunne åbne øjnene for den krig hans erhverv står midt i mod den store russiske bjørn.

På den anden side af landbruget står miljøministeren Kirsten Brosbøl. Endnu en gang har miljøministeriet præsteret ikke at tage udgangspunkt i fakta, men fordrejede resultater, som medierne kan bruge til at male fanden på væggen i forhold til vores vandløbsforureningsgrad. Hvad nytter det, når man sætte fingeren på vægtskålen og så sige vægten vejer forkert? Det syntes, at man fra ministerens side ønsker at begrænse erhvervet i højere grad, end man ønsker at forbedre miljøet og økonomien. Det er ikke kun hr. og fru. landmand, der kommer til at betale for gildet, men også hr. og fru. Danmark.

I 2015 må vi håbe, at nye kræfter rykker ind på kontorerne i miljøministerieret. Og at der kommer en miljøminister, der kan se, at de miljømæssige tiltag har store konsekvenser ude i landet end hidtil forventet. At miljøområdet er en kampplads for de grønne kommer næppe som et chok, men når kampen ændre præmis, er det klart at kampen mister troværdighed. Dette betyder både, at der spilles hasard med dansk økonomi, men også at vi på flotteste vis skyder os selv i benet.
Et ønske fra landbruget for 2015 er at vide, hvad visionerne er indenfor erhvervet i fremtiden og spørgsmåle om man ønsker vækst og arbejdspladser eller landområdet og et landbrug i retræten. Ønsker man det første, skal vilkårene for erhvervet ændres. Det er ikke længere muligt at få butikken til at løbe rundt og med en regning på 6 milliarder adresseret til landbruget direkte fra Putin. Ja, så ser det sort ud. For landbrugets side vil man kunne sove mere roligt, hvis de blå vinder valget. Det netop fremlagte landbrugsudspil fra de blå partier vækker glæde i erhvervet. Vi er ikke helt i mål, men fra erhvervets side må med glæde sige, at det bestemt er et stort skridt i den rigtige retning.

Derfor er vigtigt, at de mål og forhåbninger vi har for fremtiden også forfølges og gennemføres. Tilsvarende skal vi stadig tænke os om, når det kommer til de ting, der skal drive Danmark videre. Vi skal stole på vores intuition, også selvom ministerier og embedsmænd får tingene til at lyde værre, end de er. Og sidst men ikke mindst skal vi have en sund portion snusfornuft med, når tingene bliver vendt og drejet. Det har vi haft brug for i 2014, og vi får helt sikkert brug for det i 2015. Vi skal i 2015 slå et slag for sandheden og de kolde facts. Både i forhold til trafikken, klimaet og landbruget for de trænger alle til det.