Det skal kunne betale sig at arbejde

Da Lars Løkke holdt sin tal på landsmøde, gjorde han det klart, hvilke fem mærkesager, som Venstre ville gå til valg på under folketingsvalget. En af de fem, og for mig den mest centrale, var, at det skulle kunne betale sig at arbejde – men et spørgsmål man kan stille sig selv, er, hvad det egentlig indbefatter. Grundlæggende er der tre måder, man kan tolke den på.

– Det skal kunne betale sig at lægge en ekstra arbejdstime
– Det skal kunne betale sig at have et arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse
– Det skal kunne betale sig at tage den første arbejdstime

Den første; at det skal kunne betale sig at lægge den ekstra arbejdstime, er nok den mindst kritiske, men også den nemmeste at løse. Man skal jo blot sænke skatten. Men mere vigtigt skal det ALTID kunne betale sig at lægge en ekstra time, og en stor del af befolkningen bliver straffet ekstra hårdt, hvis de tager en ekstra time. Jeg taler selvfølgelig om dem, der betaler topskat. Mange VU’ere påstår (og på sin vis med rette), at en fjernelse af topskatten ville være praktisk talt gratis. Den konklusion bygger på en analyse lavet af en gruppe økonomer ved Københavns Universitet og er dermed meget troværdig. Men hvis man spørger finansministeriet, ville fjernelsen nærmere koste 7 milliarder, hvilket ikke er skandaløst, men langt fra København Universitets konklusion. Begge er enige om, at svaret nok ligger et sted derimellem, men hvilket beløb man tror på, er jo i sidste ende op til en faglig vurdering.

Det andet parameter er nok , hvad de fleste forstår, når man taler om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og her er den største udfordring uden tvivl dagpengene. DR-programmmet Detektor undersøgte tidligere i år, hvor stor forskellen egentlig var mellem mindstelønnen og dagpengene og nåede frem til, at man fik 7 kr. mere i timen – vel at mærke hvis man var på dagpenge. Det viser tydeligt, at vi står overfor en kæmpe udfordring, og selvom tallet ikke er helt retvisende, af grunde jeg ikke vil gennemgå her, så er det stadig et stort problem. For det er ikke gratis at gå på arbejde. For det første bruger de fleste et symbolsk beløb for overhovedet at komme på arbejde, enten i form af en bil eller i form af offentlig transport. Derudover bruger man også tid. Tid man kunne bruge på at passe sine børn, gøre rent, handle ind eller måske ligefrem surfe på Netflix. Et arbejde er en tidsinvestering, som altid bør kunne betale sig.

Den sidste er den, som, de fleste nok mener, er ligegyldig – men det er i mine øjne faktisk den vigtigste. For hvis man tager den første arbejdstime, så tager man også den næste. Lige nu har man et beskæftigelsesfradrag, der skal sikre, at de første timer kan betale sig. Men samtidig rammes man af en ny skat, nemlig AM-bidraget på 8 %, som kun betales af folk i arbejde. Samtidig vil gevinsten for en kontanthjælpsmodtager, der tager et job til 100.000 om året, hvilket svarer til ca. et halvt år på mindsteløn, kun få en gevinst på 10.000 i følge DA. Hvorfor skal man så overhovedet rejse sig fra sofaen, når en ekstra skat rammer så hårdt, at gevinsten på bundlinjen er minimal. Hvis vi afskaffer AM-bidraget og sænker kontanthjælpen, så er vi sikre på, at det kan betale sig.

Så når Løkke siger,  at det skal kunne betale sig at arbejde, kan man jo selv tolke på, hvad han mener – jeg tror, han mener alle tre, og hvem kan egentlig være uenig i nogen af dem?