I skyggen af terror

Danmark er forandret efter sidste måneds terrorangreb.

Jeg er ligesom rigtig mange andre VU’ere indædt modstander af masseovervågning. Jeg ser det som en krænkelse af den personlige frihed og mener, at det strider imod grundlæggende principper i et frit demokratisk samfund.

Alligevel er jeg lykkelig over, at et kamera foran en skole på Østerbro forrige weekend hurtigt ledte politiet på sporet af Omar Hussein. Jeg indrømmer gerne, at overvågning nogle gange kan hjælpe PET med at sikre, at ekstreme kræfters vrede mod det danske samfund ikke går amok.

Men intet overvågningssamfund – ligegyldigt hvor mange kameraer det har – kan nogensinde stoppe en ensom ulv – Det kan allerhøjest hjælpe med at fange ham bagefter eller holde øje med ulveflokken.

Overvågning af ekstremister vil altid være ren symptombehandling. Det egentlige problem, som skal løses, er ekstremismen og fundamentalismen selv.

Det egentlige spørgsmål hele den vestlige verden, og Danmark står overfor kan måske bedst formuleres, som hvor skrøbelig en ung mand som Omar Hussein må være, hvis selve hans livsanskuelse og -berettigelse kan krænkes af tegninger?

Vi er nødt til at erkende, at det ikke er religion af nogen art, som driver unge som Omar Hussein ud i terror.  Det er marginalisering, fremmedgørelse og vigtigst af alt HAD.

Overvågning vil aldrig kunne vinde kampen over terrorismen. I stedet er vi nødt til at stoppe ekstremismen, før den slår rod i unge på kanten. Vi er nødt til at kunne tilbyde dem en meningsfuld tilværelse. En tilværelse med eftertanke, inklusion og fællesskab i stedet for fundamentalisme og had.