Kriminalitetens fader

”Fattigdom er faderen til kriminalitet”- sådan skrev filosof Aristoteles. Idéen om at mangel på indkomst driver folk ud i fattigdom er gammel og forekommer selv i dag intuitivt rigtig. Ganske sikkert er det da også, at fattigdom og kriminalitet er statisk forbundet.

Men havde Aristoteles virkelig ret? Er fattigdom faderen, og hermed den afgørende årsag, til kriminalitet?

Ny forskning tyder på, at sammenhængen ikke er så ligetil som tidligere antaget.

Amir Sariaslan ved Karolinska instituttet i Stockholm har brugt registerdata til at følge mere end en halv million børn født i Sverige mellem 1989 og 1993. Registerdataene indeholder en kæmpe mængde information, herunder data om uddannelsesniveau, indkomst og eventuelle tidligere domme for kriminalitet i familien.

Ikke overraskende fandt Sariaslan, som så mange andre undersøgelser tidligere har gjort, en sammenhæng mellem kriminalitet og fattigdom. Teenagere, som var opvokset i den fattigste femtedel af svenske familier, havde en signifikant større risiko for at blive kriminelle end teenagere opvokset i den rigeste femtedel.

Til gengæld var overraskelsen stor, da Sariaslan vendte sit blik mod familier, som havde haft en lav indkomst i starten af undersøgelsen, men som gennem undersøgelsen var blevet mere velhavende.

De yngste børn født i disse familier – børn født på et tidspunkt, hvor deres familier var blevet mere velhavende – havde en lige så stor risiko for at blive kriminelle som deres større søskende – der var født på et tidspunkt, hvor deres familie havde en meget lavere indkomst. Børn fra de samme familier havde altså en lige så stor risiko for at blive kriminelle, uanset om var de født ind i en relativ rig eller fattig familie.

Ovenstående leder til en overraskende indsigt. En lav indkomst forårsager ikke kriminalitet. Men de samme bagvedliggende sociale forhold, som forårsager en lav indkomst, forårsager kriminalitet. Man kan altså ikke fjerne en families ”sociale-fingeraftryk” eller børns risiko for at blive kriminelle blot ved at hæve familiens indkomst.

Ovenstående vil utvivlsomt ikke blive vel modtaget af socialdemokrater og andre lighedsadvokater. Men hvis vi virkelig ønsker at hjælpe udsatte børn, både i Sverige og Danmark, må vi anerkende, at vi ikke har ”ulighedsproblemer” her i Danmark, vi har sociale problemer.

Læs resten af undersøgelsen her