VU vandt (skole)valget!

Det første skolevalg nogensinde i Danmark blev afholdt d. 26.-29. januar, og VU var klar fra start. Efter fire dage med mere end 300 debatter landet over viste valgresultatet, at ungdommen er liberal, og at VU vandt valget!

Hele 27,4% af folkeskoleeleverne stemte på Venstre, og Socialdemokratiet endte hele 10% lavere på 17,7% af stemmerne. Samlet set vandt blå blok med 104 mandater mod rød bloks 75. Venstres Ungdom havde over 140 debattører ude at forsvare det liberale budskab, som blev taget godt imod af skoleeleverne. VU’s 3 mærkesager lå alle i top 10, og specielt aktiv dødshjælp vandt ind hos eleverne og tog placeringen som den næstmest populære mærkesag.

VU havde, ligesom en del af de andre ungdomspartier, en ambition om at dække alle debatter under valget, men kun VU var i stand til at klare den opgave. Borset fra debatter, som blev rykketm uden at VU var informeret, og debatter, hvor vores debattører desværre tog et tog i den forkerte retningen, dækkede VU alle debatter.

Blandt VU’s mest aktive debattører finder man Søren Bendtsen, som sidder i bestyrelsen i VU Aalborg. Søren havde fået 8 debatter, men på grund af sammenlægninger osv. endte Søren i 5 debatter. Søren udtaler om Skolevalget ”Jeg har revet en uge ud af kalenderen for at debattere for VU og sprede det liberale budskab, fordi jeg mener, at liberalismen og personlig frihed under ansvar danner rammen for det bedstmulige samfund. Og selvom det kan gå hedt til i paneldebatterne, skal man bare huske, at det også er samme grund til, at DSU’eren, SUF’eren og ham fra DFU sidder der. Der er ingen bad guys, og ingen har patent på “den rigtige holdning”.

Lad os håbe, at Skolevalget er en forsmag på, hvordan Folketingsvalget kommer til at forløbe!

VU er i hvert fald klar på både Folketingsvalget og Skolevalget 2017.