De liberale sejrede i Estland

Når vi traditionelt tænker valgkamp i Danmark, går diskussionen tit på rød og blå blok eller de borgerlige over for socialisterne. I Østeuropa og Estland er det på mange måder en helt anden historie og en helt anden fjende. Ved parlamentsvalget den 1. marts gik de liberale og Socialdemokratiet til valg sammen på en fortsættelse af den nuværende regering. Her handler de store politiske spørgsmål nemlig ikke om værdi- eller økonomisk politik men om sikkerheds- og udenrigspolitik. Det andet store parti, udover det liberale parti, Reformirakond, er Centerpartiet. Centerpartiet er et konservativt, russiskvenligt parti, der møder stor opbakning fra store dele af befolkningen. Det gør de dels på grund af det russiske mindretal bestående af 300.000 russere ud af en samlet befolkning på 1,2 mio., men derudover fordi partiet forsøger at være dialogorienteret overfor Rusland. Estland har med de liberale i spidsen taget klart stilling i forhold til udenrigspolitikken og meldt sig ind i NATO. Det, mener en del estere, er farligt, da landet mod øst grænser op til Rusland.

Situationen omkring forsvarspolitikken blev skærpet yderligere, da den russiske specialstyrke, Spesnatz, kidnappede politiofficer Eston Kohver, der stod på den estiske side af grænsen til Rusland. Han blev fløjet direkte til Moskva, hvor han har siddet siden september. Esterne har tilbudt at betale for advokater, men russerne nægter og siger, de nok selv skal sørge for det. De liberale og Socialdemokratiet i Estland har, sammen med de andre baltiske lande, udtrykt særlig stor bekymring over Ruslands trang til at ekspandere, og samtidig har de bedt EU om hjælp. Denne konflikt fyldte meget i valgkampen, hvor der var en klar forskel mellem de liberale, socialdemokraterne og så de mere pro-rusiske partier. I Østeuropa lever man i en helt anden virkelighed end vores. Her er kold krig ikke noget, der måske kan komme i fremtiden men virkeligheden. Her er det ikke et spørgsmål, om man skal overholde NATOs krav om 2% af statsbudgettet til militæret, men derimod om man skal bruge mere.

Skærmbillede 2015-03-11 kl. 17.33.00

Valgvideoen herover er fra Reformirakond, de liberale. Den blev set af 74.000 mennesker, hvilket svarer til 500.000 danskere, hvis vi skalerer op. Den lægger, som man kan se, stor vægt på sikkerhedspolitikken. Videoen skabte stor debat, da pressen og andre partier mente, det var magtmisbrug at bruge kampfly fra NATO til politiske kampagner. Det viste sig dog efterfølgende, at flyene er falske og animeret ind. Her adskiller den estiske valgkamp sig meget fra den danske ved at lægge meget vægt på videoer, der illustrerer udfordringer og knap så meget fokus på spotkampagner, som Venstres Ungdom normalt laver.
De laver både de meget professionelle videoer som den i linket, men også videoer som er optaget med mobilen.

Den nye regering er endnu ikke sammensat, men det ser ud til at de liberale fortsat kan danne et flertal med sig selv i spidsen. Der er ingen tvivl om at, hvis valget var endt ud med et pro-russisk parti i spidsen, ville udenrigspolitikken i Estland og måske på sigt i hele Baltikum blive mere positivt overfor Rusland.