Det Estiske Parlament

Parlamentet i Estland hedder Riigikogu, kaldet Rigsforsamlingen på dansk. De 101 pladser i parlamentet vælges ud fra en 5-årig periode. Samtidig med at der er valg til parlamentet, skal der også vælges en regering og en premiereminister, som skal have et flertal bag sig. Estland har både en præsident og en premiereminister. Forskellen på de to er, at præsidenten har overvejende kun ceremonielle opgaver, da det er regeringen, der er en udøvende magt. Deres premiereminister svarer til vores statsminister.

Det første valg i Estland til parlamentet var tilbage i 1920, og det er det, man regner som førsteåret, når man snakker om en valgperiode. Der var dog et skred i mellemkrigstiden, hvor der blev valgt hele 6 forsamlinger, og man altså ikke fulgte den 5-årige periode. Det blev også brudt af Sovjetunionens besættelse, og da Estland i august 1991 blev selvstændigt igen, ændrede man navnet til Riigikogu, som var med til at symbolisere overgangen til det suveræne demokrati, de anser sig for at være den dag i dag. Landets nye grundlov sikrede i 1992 det almindelige frie valg, vi også kender i Danmark.

Før valget her i februar/marts 2015 var 4 partier repræsenteret i Riigikogu; Centerpartiet (26 mandater), Reformpartiet (33 mandater), Isamaa ja Res Publica Liit (23 mandater) og Socialdemokratiet (19 mandater). Der er egentlig 9 opstillingsberettigede partier i Estland, men det er kun de partier, der er nævnt tidligere, der har nået op over den gyldne spærregrænse på 5%, der altså er en del højere, end den er i Danmark. Selve fordeling af medlemmerne af parlamentet er meget mandsdomineret med hele 81 mænd ud af 101. Samtidig er det et relativt ungt og uerfarent parlament med en gennemsnitsalder på 48,48 år og 36 medlemmer, der sidder på sin første periode.

Valgsystemet i Estland ligner på mange måder det danske – man skal være statsborger og 18 år for at kunne stemme. Du behøver ikke at være statsborger under kommunalvalget for at kunne stemme, og det gør, at de pro-russiske partier har en større støtte til kommunalvalget end til parlamentsvalget.

Et af de største emner i denne valgkamp var skattereformen. Det var til trods for, at der ikke var nogen partier, der ville røre ved skatten, og derfor ville den ikke blive hævet. Også udenrigs- og sikkerhedspolitikken var i højsædet, da man de fleste steder og hos de fleste partier anser russerne for at være fjender. I Estland er man derfor meget inspireret af USA og deres afstandstagen til Rusland.

Lederen for Centerpartiet, Edgar Savisar, er pro-russer, og det er en af grundene til, at der ikke er nogle andre partier i Riigikogu, der vil arbejde sammen med ham. Samtidig har han formået at få flertal for sit kandidattur som borgmester i den estiske hovedstad, Tallinn, der betyder Danernes Borg. Det er her, de russiske borgere i Estland har mulighed for at stemme, og det er samtidig det, der har den afgørende betydning for Savisars indflydelse.