Det finske uddannelsessystem del 1

I forbindelse med studieturen til Estland havde man også arrangeret en tur til Finland, hvor vi blandt andet skulle møde deres Head of Foreign Affairs, som skulle give os et bedre indblik i det berømte finske uddannelsessystem.

Grunden til, at Finland har valgt at satse massivt på deres udddannelsessystem er, at landet op til 1960 var meget fattigt, og at Finland heller ikke besidder nogle nævneværdige naturressourcer. Derfor ændrede man radikalt systemet i starten af 70’erne, og i dag synes op mod 75% af finnere, at det mest bemærkselsværdige i deres historie er deres uddannelsessystem.

På grund af det svenske mindretal har Finland 2 parallelle uddannelsesforløb, som er identiske i opbygning, men hvor det ene er på svensk og det andet på finsk. Mantraet for begge systemer er, at eleven skal være i centrum, og at der aldrig må være en ”død” vej, hvis man kører træt i sit nuværende studie. Samtidig lægger de meget vægt på, at alle skal have reelle lige muligheder og ikke bare lige muligheder på papireret. Derfor får alle børnene varme måltider i løbet af dagen, så de er klar til at modtage undervisning. Derudover er alle uddannelser skattefinansieret uden brugerbetaling, og man modtager en ret høj støtte på de videregående uddannelser.

Grundskolen består hovedsageligt af offentlige skoler, men de offentlige skoler er slet ikke som dem, vi kender i Danmark. De har ingen nationale test og ingen inspektionshold fra staten til at holde øje med deres standard. Faktisk har de kun 18 mand ansat i det finske ministerium til at arbejde med deres grundskoler. Det kan jo undre meget, at man slet ikke fører tilsyn med skolerne, men det skyldes deres læreruddannelse. Den finske læreruddannelse modtager ansøgere fra de 10% bedste studenter, og blandt dem er der et stort frafald på grund af kravene på uddannelsen. Uddannelsen er en kandidatgrad, som tiltrækker dedikerede lærere, og den primære årsag til at studerende søger ind på studiet er de store frihedsgrader, man får som lærer i den finske grundskole.

Altså kan man konkludere, at den finske folkeskole består af ekstremt kompetente lærere, der brænder for deres job, fordi man har tillid til, at de kan udføre deres job med høj kvalitet. Det underbygges af, at der findes meget lidt lovgivningen indenfor skoleområdet, og at eleverne kun går i skole fra 8-11, når de går i de små klasser, som så langsomt stiger til kl. 13.00 eller 14.00 for de ældste elever. Det betyder også, at det finske uddannelsessystem er markant billigere end f.eks. det danske uddannelsessytem. Grundlæggende benytter de en blanding af frihed til skolerne og lærerene samt høje krav, kombineret med at eleven er i centrum til at opnå deres gode resultater for færre penge og på kortere tid.

Læs med i næste artikel omkring deres ungdomsuddannelser og universiteter.