Hvem vil ikke det bedste for patienterne?

Vi danskere kan godt lide at bryste os af vores fantastiske velfærdssystem. Vi har indrettet et land, hvor det ikke koster penge at komme på sygehuset. Et samfund, hvor langt de fleste sundhedsydelser er gratis. Det er bevaringsværdigt, og mildest talt noget vi kan være stolte over. Men skylder vi ikke os selv at udnytte de resurser, vi giver til sundheden ordentligt? Vi har i dag et sygehusvæsen, hvor de markedsmekanismer, der sædvanligvis bestemmer, om et produkt er rentabel eller ej, er sat ud af spil. I Danmark fungerer det normalt sådan, at hvis en forretningsdrivende bliver udkonkurreret af hans konkurrenter, så må han dreje nøglen om. Det er en god ting, for kun på den måde kan vi sikre, at forbrugerne får den bedste kvalitet og de bedste priser.
På samme måde bør sundhedsydelserne udbydes til det private marked. I Danmark har vi i dag den tilgang til sundhed, at det er ikke noget, man må skabe profit på. Det er amoralsk. Men er det i virkeligheden ikke endnu mere amoralsk, potentielt, at skulle give patienter en ringere behandling, bare fordi man er imod at folk tjener penge på sundhed? Det er komplet ubegribeligt, at man kan have et sundhedssystem, som intet incitament har for at forbedre sig. Vil man patienterne det bedste, så giver det ingen mening at argumentere for et sundhedsvæsen, som ikke opfylder sit fulde potentiale! For vi har nemlig masser af potentiale. Men det skal ikke være en sovepude, som umuliggør, at vi forbedrer os. Hvis vi i fremtiden skal have råd til det velfærdssamfund, vi er så glade for, skal ændringerne ske nu. I dag har regionerne alt for meget at skulle have sagt. I fremtiden bør deres eneste ansvar være at kvalitetssikre de sygehuse, hvor borgerne bliver behandlet på, og så at tage sig af de dele af sundhedsplejen, som ikke kan løbe rundt. Det kunne for eksempel være skadestuerne. Pengene skal nu følge patienten, hvilket er garant for, at priserne holdes nede, og kvaliteten oppe. Det skal altså ikke koste penge at få behandling.

Vi kan selvfølgelig ikke bare nedlægge det offentlige sygehusvæsen. Men ville det ikke være forfriskende, hvis det offentlige i det mindste skulle konkurrere på de samme vilkår som det private? Hvis det så derudover skulle vise sig, at det offentlige leverer bedre end de private aktører, så fred være med det. Det vigtigste er, at vi får den bedste kvalitet til den bedste pris.  Pengene skal bruges uanset hvad, så det er i og for sig ligegyldigt, hvem der leverer ydelserne. Så længe de er de bedste.

Ethvert system der er lukket for konkurrence, er lukket for forbedring. Når nu dette er slået fast, er der kun ét spørgsmål som mangler at besvares: Hvem vil ikke det bedste for patienterne?