Pros and cons i regeringens integrationsudspil

Regeringen præsenterede onsdag d. 18.03 et nyt integrationsudspil. Udspillet er på mange måder et skridt i den rigtige retning, men samtidigt mangler det ambitioner. Grundlæggende handler udspillet om at få langt flere flygtninge og indvandrere i arbejde. Regeringen vil med udspillet stille flere krav til de indvandrere og flygtninge, der ikke er i arbejde, så de får et større incitament for at komme i job.

En del, der i den grad er positiv, handler om hurtig kompetencevurdering. Det vil nemlig betyde, at vi, i det danske samfund, kan drage nytte af de kompetencer, flygtninge og indvandrere tager med sig fra deres hjemland. Samtidigt ønsker regeringen, at højtuddannede asylansøgere skal kunne få en formel vurdering af deres medbragte uddannelsespapirer, allerede mens deres asylansøgning behandles. Det er fornuftigt i de situationer, hvor den pågældende asylansøger får opholdstilladelse, da det vil gøre det muligt for dem at arbejde med det samme. Dog vil det være en unyttig udgift i de tilfælde, hvor der ikke gives opholdstilladelse.

En anden del, der også er positiv, er, at regeringen endelig accepterer, at et økonomisk incitament gør en forskel. Og dog. De vil nemlig give kommunerne et økonomisk incitament til at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde, dog vil de ikke acceptere, at et økonomisk incitament for flygtninge og indvandrere er et skub ud på arbejdsmarkedet. Med dette udspil accepterer regeringen nemlig præmissen om, at flygtninge og indvandrere kan få, den i forvejen alt for høje, kontanthjælp. Der er brug for, at den enkelte også har et økonomisk incitament for at tage et arbejde. Noget helt andet regeringen har i sinde at forbedre er netværksforbindelser. Regeringen ønsker en generel udvidelse af netværksskabende indsatser. Blandt andet ønsker de at udvide projektet – Lokalsamfundet bygger bro – , der handler om at styrke indsatsten af modtagelse af flygtninge og familiesammenførte. De ønsker også at udbrede MindSpring-metoden, der går ud på, at flygtninge med samme sprog og i samme situation deltager i et gruppeforløb om deres situation, og hvor de lærer om livet i Danmark. Det er positivt, at man ønsker at styrke lokalsamfundets indsats overfor flygtninge og indvandrere, da det øger chancen for, at de nytilkomne vil blive fuldt integrerede i det danske samfund.

Indholdet af udspillet er dog ikke udelukkende positivt. Desværre er et stort grundlag for udspillet statsfinansierede jobs og virksomhedspraktikker. Det skaber en skævvridning i forhold til de danske kontanthjælpsmodtagere, der også forsøger at komme i arbejde. Det gør det, fordi det på denne måde er billigere for virksomhederne at anstætte en indvandrer eller flygtning fremfor en dansk kontanthjælpsmodtager. Det betyder altså, at hele grundlaget for regeringens integrationsudspil er baseret på jobs, praktikpladser osv., der er finansierede af staten. Det er uambitiøst. Det bør ikke være nødvendigt, at staten griber ind finansielt. Flygtninge og indvandrere skal ud på arbejdsmarkedet, men det skal ikke på nogen måder være finansieret af staten.