Der er noget galt i Danmark

I Danmark har vi dét de fleste fortrækker at kalde et fair skattesystem. Et system hvor dem, der tjener meget, også bidrager en smule mere til vores velfærdssamfund. Det er immervæk sådan, vores system er indrettet, og det er der som sådan heller ikke noget galt med. Hver dag går en stor del af danskerne på arbejde og er på den måde med til at bidrage til at skabe værdi i vores samfund. Ved at producere værdi til gavn for vores samfund.

Desværre er der i Danmark en helt særlig og meget skadelig tendens. Nemlig at vi godt kan lide at straffe de danskerne, der skaber noget af værdi. Den tendens har udmøntet sig i en helt bestemt dansk skat, nemlig arbejdsmarkedsbidraget. Den skat som alle betaler. Alle dem der bidrager vel og mærke. Fordi til forskel fra mange andre indkomstskatter i det her land så bliver arbejdsmarkedsbidraget kun betalt af de mennesker, som står op hver morgen, laver madpakker og går på arbejde.

At der er mange ting ved arbejdsmarkedsbidraget, der er forrykte, er tydeligt. For det første at man i 2014 hiver 85.000.000.000 kroner ind fra mennesker der bare gerne vil bidrage ved at arbejde. For på trods af at 8% af indkomsten ikke lyder af meget, så skal et gennemsnitlig par med 2 børn hvert år betale over 70.000 kroner i AM-bidrag. Penge der i første omgang ligger meget bedre i borgenes hænder eller på disken i det lokale supermarked fremfor i skattefars lidt for dybe lommer. Men vigtigst af alt, og det der skal gå frem for alle økonomiske argumenter, er det moralske signal, som vi sender. At vi straffer folk for at gå på arbejde.