Et mere retfærdigt sundhedssystem

Hvis to cyklister kører ind i hinanden, og den ene vælter og får et kraniebrud, mens den anden vælter og får slået sine tænder ud og får rygskader til følge, så løfter det danske sundhedsvæsen kun én af dem op gratis. I vores nabolande er brugerbetalingen langt mere retfærdig og spredt ud, så man ikke bare kan rende til sin læge, hver gang man har 38 i feber – men til gengæld er brugerbetalingen ikke nær så hård på andre, minst lige så vigtige områder.

I Danmark står vi i den unikke situation blandt skandinaviske lande, at størstedelen af vores brugerbetaling er koncenteret på få områder som kiropraktorer, tandlæger og psykologhjælp. Kigger vi til vores nabolande, specielt i Norge, kan man se, at brugerbetalingen er langt mere spredt ud.

I Norge betaler man et symbolsk beløb, når man besøger en praktiserende læge med et loft for, hvor meget man kan komme af med i løbet af et år – og børn og kronisk syge er selvfølgelig her undtagne. Til gengæld nyder man godt af, at det så er billigere at gå til tandlægen eller få psykologhjælp, hvis man har problemer – samtidig med at hypokondere ikke længere fylder pladserne hos lægerne, som i stedet kan bruge tid med de patienter, der har brug for det.

Desværre har venstrefløjen ikke ligefrem vist opbakning til det her. Specielt den socialdemokratiske sundhedsminister Nick Hækkerup har tegnet et skræmmebillede af, at selv den mindste krone i brugerbetaling hos den praktiserende læge vil føre til, at folk ligger og dør i gaderne. Nick vil altså hellere lade hypokondere få fri adgang til lægen, hver gang de føler et prik i storetåen, end han vil gøre det nemmere for unge med psykiske problemer at få hjælp. For ham er det vigtigere, at folk med ondt i halsen kan få at vide, at de skal blive i sengen, end at et i forvejen frygtindgydende tandlægebesøg bliver gjort lidt billigere.

Socialdemokratiet vil bare have “det Danmark du kender” – altså det Danmark som vinder verdensrekorder i at smide unge på lykkepiller. Hvis vi beder om bare et lille beløb for at gå til lægen, kan vi bruge pengene på at gøre det nemmere for unge med psykiske problemer at få den psykologhjælp, som de nok har brug for. I stedet vælger Nick Hækkerup at gemme problemet væk ved at udskrive recepter på psykofarmaka.

Mange mennesker døjer med smerter rundt omkring i kroppen, som kunne løses ved hjælp af en kiropraktor, men her vil socialdemokratiet altså stadigvæk underprioritere de her mennesker, fordi det er vigtigere, vi bare kan gå til lægen, hvis vi har lidt for ondt i hovedet.

I Norge har man en model som denne – og folk ligger ikke og dør i gaderne. Til gengæld er der en lang række sundhedsydelser, som for dem er blevet nemmere at få råd til.

Vi skal turde at tænke nyt – vi skal turde at indse, når vi har skabt et system, som i sin grundvold er uretfærdigt og ikke blindt holde os til, at enkelte ydelser er fuldt offentligt finansierede, mens andre, mindst lige så vigtige, skal underprioriteres.

Jeg håber, at Nick Hækkerup vil tage ansvar over for de unge, overfor dem med problemer, som den praktiserende læge ikke kan løse og for dem, som falder og får slået halvdelen af deres tænder ud. Desværre viser han sig i dag som forsvarer for en offentlig sektor, der er flere årtier bagud i sin tankegang, og som ikke har fulgt med den udvikling, vi har haft i samfundet.

En symbolsk brugerbetaling hos den praktiserende læge vil ikke føre til sociale massegrave – i stedet vil et forslag som det her føre til en forøget livskvalitet for utroligt mange mennesker.

Men desværre har løbende næser og let hovedpine højere prioritet i Socialdemokratiet end knækkede psyker. Det er det Danmark du kender.