Fokus på atomkraft

Sammen med de andre borgerlige ungdomspartier går vi i Venstres Ungdom ind for atomkraft. Og hvorfor dog det? Jo, fordi det er allerede i dag sikkert nok at satse på. Men hvorfor er danskerne så bange?

Med større fokus på atomkraft kan vi gøre Danmark til et grønnere sted at være. Selvom atomkraft teknisk set er et fossilt brændstof, er det så rent, at det er med i kategorien ”grøn energi”. Det udleder intet CO2.

En undersøgelse fra Gallup viser, at 37% af danskerne under 35 år i 2009 var klar på at investere i kraftværker i Danmark. Det tal kan sagtens blive højere, hvis  debatten drejes væk fra ulykker som Tjernobyl og Fukushima. Ulykkerne er ikke relevante mere. Men det er dem, der holder os tilbage.

Vi er kommet videre

I 1986 ramte en atomulykke Ukraine (det gamle Sovjetunionen), som siges at være den største atomulykke nogensinde. Ulykken skete, da reaktor nr. 4 eksploderede, og den radioaktive røg spredte sig, hovedsagligt, til de nærtliggende lande mod vest, fordi sikkerhedsmurene omkring reaktorerne ikke var stærke nok. Mere end 330.000 mennesker måtte evakueres.

I 2011 ramte endnu en ulykke, denne gang i Japan. En tsunami skyllede ind over atomkraftværket i Fukushima og kortsluttede strømmen. Det medførte, at 4 reaktorer smeltede. I modsætning til Danmark ligger Japan dumt placeret i forhold til naturkatastrofer. Flere tusinde japanere blev slået ihjel og Fukushima er i dag, ligesom Tjernobyl, ubeboeligt på grund af høj radioaktivitet.

Ulykkerne er de største indenfor atomkraft nogensinde. Fælles for dem begge er dog, at begge kraftværker var 1. generationskraftværker. Men nu er vi allerede to skridt videre ved 3. generationskraftværker. I Finland er man ved at opføre verdens hidtil største atomkraftværk. Sikkerheden på det nye kraftværk er så høj, at det er stærkt nok til, at et passagerfly kan styrte ned i det, uden reaktorerne tager skade.

Desuden har man fundet andre grundstoffer, man kan bruge i stedet for det farlige uran, som ikke kan bruges til bomber og ikke efterlader ret meget affald.

Sats på thorium

Selvom det siges, at fusion skulle være bedre end thorium, menes der at gå langt tid før, man er klar med fusionskraftværker. Fælles for dem begge er dog, at de begge er bedre end uran.

Thorium blev allerede overvejet, da man startede med at lave kraftværker. Man kom nemlig på idéen om, at man skulle lave energi på atomkraftværker under forskningen til atomvåben. Men man vidste ikke bedre dengang, så man valgte at satse på uran.

Der er mange fordele ved at bruge thorium. Det er det råstof, af dem der kan anvendes til fissionsenergi, som vi har mest af i verden lige nu. Der er nok til, at vi kan lave energi i 1000 år. Endda i mange flere år når man finder en måde, hvorpå man kan gemme den overskydende energi. En ting man lige nu heller ikke kan ved andre former for energiproduktion. Ikke nok med at der er meget af det, så ligger 54.000 tons af det på Grønland.

Der er også mere energi i thorium end i uran. Af 1 ton thorium kan der produceres lige så meget energi, som der kan af 200 tons uran og endnu bedre: lige så meget energi som 3.500.000 tons kul. Det svarer til, at en gennemsnitlig dansk familie kan få strøm i 21 år for bare 10g thorium.

Man kan bruge mere thorium, før det skal skiftes ud end med uran. Det betyder, at der er mindre affald. Det affald, der så er tilbage, har en halveringstid på 50 gange mindre i nedbrydningsprocessen.

Ingen thoriumkraftværker

Når man kan berette så mange fantastiske ting om thoriumkraftværker, hvorfor er der så ingen, der har bygget dem endnu? Svaret er simpelt: Teknologien til at bygge sådan et kraftværk er ikke klar endnu. Det er lettere at bygge uranreaktorer. Prisen for at bygge et Thoriumkraftværk er heller ikke lille. Det er en rigtig dyr investering, men betyder, at vi kan producere billig- og grønenergi i 1000 år. Kina har sagt, at de er klar om 10 år. Om man skal tro på det, er op til en selv. Danmark er nødt til at gå i gang nu, hvis vi skal nå at være med.