Vi har tabt de svageste

I Danmark bryster vi os gerne af at have verdens mest generøse velfærdssystem. Intet land gør mere for at sikre, at de svage har det godt. Det universelle velfærdssystem sikrer alles velfærd – uanset pengepung.

Ovenstående er desværre kun en halv sandhed. Det er korrekt, at vi er det land i verden, der kaster flest penge efter offentlige overførsler. Det kan man jo vælge at opfatte som generøst. Men er vi det land, der gør det bedst? Næppe. I vores hovedløse forsøg på at gøre det bedste for flest mulige, har vi tabt de svageste. Dem, der har mest brug for hjælpen, får den ikke.

Hvis man kigger på gruppen af mennesker, der er blevet sat på gaden i Herning kommune, så viser det sig, at mere end halvdelen ikke har modtaget boligstøtte. Boligstøtten, der netop er en ydelse, der skal forhindre folk i at gå fra hus og hjem. De her mennesker har været fuldt berettiget til en månedlig ydelse men har ikke søgt den. De har enten ikke været klar over, at ydelsen eksisterede, eller også har de ikke haft overskuddet til at sætte sig ind i, hvordan en sådan støtte søges. Som følge heraf har de mistet deres hjem.

En småforkælet studerende som jeg selv modtager til gengæld boligstøtte. Givetvis fordi jeg som højtuddannet (under uddannelse) har haft overskuddet til at ansøge og derfor har adgang til små 800 kroner oveni min SU hver måned.

Vores system hjælper dem, der har overskuddet til at sætte sig ind i det. Det har de svageste borgere af gode grunde ikke.

Vi hører gang på gang om alvorligt syge, der kastes rundt i systemet, fordi de ikke evner at sætte sig igennem. Det er nu engang væsentligt sværere at stå fast på sine rettigheder, når man kæmper med blot at komme igennem hverdagen grundet kronisk sygdom.

Har man til gengæld overskuddet til at forstå systemet – ja, så er lykken gjort! For så er der tæt ved ingen grænser for, hvilke offentlige ydelser man kan kvalificere sig til.

I et liberalt system hjælper de 90% stærkeste de 10% svageste. I det socialdemokratiske velfærdssystem hjælper vi dem, der har styrken til at tage deres ret. De svage tabes – gang på gang.

Så lad os for de svagestes skyld rydde op i vores velfærdsjungle. Lad os da fjerne dette virvar af ydelser, som det kræver en hær af socialrådgivere at navigere igennem. Lad os i stedet skabe et liberalt system, hvor kun de, der har brug får hjælpen, får den. Vi kan ikke være andet bekendt.