Det Britiske Valg – Analysedel #2

Som I nok har lagt mærke til, holdt vores første analyse ikke særlig godt. Det britiske valg var det mest uforudsigelige valg i moderne britisk historie, men efter kl. 23.00 dansk tid blev den berømte exit poll offentliggjort, og det blev klart for alle, at David Cameron igen kunne bestride premierministerposten. The Conservative Party vandt valget, og han gik endda frem. Det betyder, at Cameron nu kan danne sig en flertalsregering, hvor han har 331 ud af 650 mandater.

Allerede inden valget havde samtlige indenlandske kommentatorer spået, at valget ville ende med en form for kollisionsregering, som bestod af Labour og SNP. Det virkede mest realistisk på daværende tidspunkt. Valget resulterede dog med en ren konservativ sejr. Mange britiske medier har omtalt valget som et jordskredsejr til Cameron. Med stort set samtlige kommentatorer, analyser og meningsmålinger kan det ikke understreges nok, hvor stor en sejr dette er for Cameron. Da Cameron blev lederen af en kollisionsregering i 2010, blev The Conservative Party ydmyget. Der blev i partiet sat spørgsmålstegn ved Camerons ledelse på grund af nødvendigheden for en regeringspartner.  Efter dette valgresultat kan Cameron, som den første konservativ premierminister i 17 år, danne en flertalsregering. Det er slut med at betvivle hans ledelsesevner.

De mest iøjnefaldende valgresultater er SNP, The Conservtive Party og Liberal Democrats. SNP erobrede Skotland fra Labour. Der var kun tre valgkredse, som partiet ikke vandt i Skotland. SNPs fremgang skyldes generelt skotsk utilfredshed med Westminister, Labour og unionen. The Conservative Partys fremgang skyldes hovedsagligt deres højredrejning i immigrations- og EU-politik. Desuden har det britiske valgsystem altid været en fordel for de to største partier. Liberal Democrats er nærmest nedsmeltet, hvor de mistede 49 mandater. Partiet har ikke været så småt i næsten 20 år. Det blev forudset, at Nick Cleggs egen valgkreds ville blive Konservative.

Cameron begyndte allerede tidligt fredag d. 8. maj at kontakte Nick Clegg og informere ham om, at der ikke længere var brug for ham og hans parti i regeringen. Derefter begyndte udnævnelserne af de nye ministre. Selvfølgelig blev alle de ministerposter som LibDem før havde holdt, udskiftet med Camerons egne partisoldater. Cameron har særligt lagt vægt på, at de nye ministre skulle være særligt EU-pro. Især Jo Johnson, den nye minister for universiteter og videnskab, er alment kendt for at være pro EU.

Hos de andre partier var d. 8. maj også et stort nederlag. Der var i alt tre partiledere, som gik af. Ed Miliband (Labour), Nick Clegg (LibDem) og Nigel Farage (UKIP). Det er kutyme i britisk politik, at partiledere, som har tabt et valg, går af. Ed Miliband som tabte valget for Labour, gik selvfølgelig af. Nick Clegg fra LibDem besluttede at gå af, efter partiet mistede 49 sæder. Nigel Farage havde udtalt, at hvis han ikke kunne vinde sin egen valgkreds, ville han gå af som formand. Dog har partiets hovedbestyrelse ikke godkendt hans afskedigelse, og derfor vil han fortsætte som UKIP’s leder. Der har samtidigt været kilder i UKIP, som fortæller, at der aldrig har været sendt noget til UKIP’s hovedbestyrelse fra Nigel Farage.

Cameron proklamerede i sin sejrstale, at hans parti har tænkt sig at indfri deres valgløfter, og at der senest vil komme en EU-afstemning i 2017. Dog har premierminister Cameron har også planer om at genforhandle det britiske EU-medlemskab med Juncker-kommissionen. Fremtiden må vise, hvad forhandlingen vil ende med. Det bør dog nævnes, at cirka 57 pct. af briterne ønsker at forblive i den Europæiske Union, såfremt Cameron formår at genforhandle Storbritanniens medlemskab. En genforhandling af britisk medlemskab er blevet døbt ”Mission Impossible” i Bruxelles. Så hvis forhandlingerne bryder sammen, eller hvis resultatet af forhandlingerne ikke tilfredsstiller briterne, vil det være uvist, om Storbritannien bliver i EU.

 

Valgresultat:

The Conservative Party: 331 (+24)
Labour: 232 (-26)
Scottish National Party: 56 (+50)
Liberal Democrats: 8 (-49)
Other: 21 (0)
UKIP: 1 (+1)
Green: 1 (0)