VU’ere i Rotterdam

 

Efter et forsinket DSB-tog og manglende pas nåede vi til Amsterdam, hvorfra turen gik til kongressens mødested. Holland siges at være et totalt fladt land, og det skuffer ikke. Togturen fra Amsterdam til Rotterdam afslørede landets flotte natur, men også at selv den mindste bakke hurtigt stikker op i landskabet. Rotterdam, hvor selve kongressen blev afholdt, er kendt for at huse Europas største havn men byder også på mange andre tilbud. Lymecs kongresser foregår over 3 dage, og typisk får man mulighed for at opleve byen lørdag aften. I denne omgang med en pubcrawl rundt i Amsterdams natteliv. Efter ankomst og bagage var klaret, stod dagsordenen på det første ”fringe” arrangement, torsdag eftermiddag. Et ”fringe” arrangement er det, vi normalt bare kalder et oplæg herhjemme. Emnet var Islamisk Stat og kalifatet, hvor en mellemøstekspert fremlagde de makabre visioner for terrororganisationen. Ikke ligefrem et hyggeligt emne at starte kongressen med, men der opstod hurtigt en engageret debat. Da folk ankommer til kongressen på forskellige tidspunkter, var fremmødet begrænset, men det gav mulighed for hurtigt at netværke med de 7-8 andre ungdomspartier, der allerede var mødt op.

Det formelle
Fredag formiddag gik med flere oplæg, denne gang omkring Rusland, Tyrkiet og rettigheder på internettet, mens de sidste partier ankom i løbet af dagen. Et panel debatterede den store transatlantiske handelsaftale(TTIP), og en repræsentant fra den amerikanske ambassade besvarede spørgsmål, mens de sidste deltagere i kongressen fandt vej frem. Kongressens formelle del indeholder alle de klassiske elementer, som vi kender fra landsstævnet herhjemme. Redegørelse fra bureauet(forretningsudvalget), status fra de forskellige arbejdsgrupper og personvalg, hvis bureauet er på valg. Efter de formelle traditioner er overstået, begynder den politiske debat med resolutioner og afstemning, præcist som vi kender det. Forskellige partier har dog et antal stemmer, efter hvor store de er, og da man sjældent når alle resolutionerne, starter man med at stemme om rækkefølgen, altså hvilke resolutioner, man mener, er vigtigst, at kongressen behandler. VU var kun medstiller på en enkelt resolution til denne kongres, men flere resolutioner lå tæt op af vores eget principprogram og resolutioner, og der var derfor mere end god grund til at deltage aktivt.

Det politiske
Rent politisk kom VU til Rotterdam med en klar målsætning. Forud for kongressen er det muligt at sende forslag til resolutioner ind til afstemning, og ud af de 27 indsendte var især 3 klart VU politik. Kunne vi få disse 3 resolutioner vedtaget, ville kongressen være en stor succes. Helt konkret indebar de tre resolutioner følgende:

  1. Et klart nej til at EU skal have lov til at opkræve skat. Skat skal altid være et nationalt anliggende. Ønsker vi at være en del af EU-samarbejdet har vi også et ansvar for at unionen fortsat bevæger sig i en retning vi kan stå inde for. Mens det giver mening at have et tæt samarbejdet på f.eks handelsområdet er der også områder EU ikke skal blande sig i. Herunder hører Social- sundhedspolitik og især skattepolitik. Det er vigtigt at opkrævede skattekroner altid bruges så tæt som muligt på borgerne selv og at borgerne er så tæt som overhovedet muligt på de politikere som bruger deres penge. Pengene har det som bekendt bedst i skatteborgernes egne lommer, men kan vi ikke nå så langt, må vi komme så tæt på som vi kan. Samtidigt har vi også i EU så vidt forskellige skattesystemer at det er umuligt at forudse hvordan sådan et system ville påvirke os herhjemme. Nye skatte på alt fra lakridspiber til finansverdenen vil være reel mulighed, hvis der opstår et rødt flertal i europa-parlamentet. Vi skal derfor bevare muligheden for selv – suverænt – at kunne bestemme over vores egne skattekroner.
  2. Aktiv dødshjælp. LYMEC anbefaler medlemsstaterne i EU at give denne mulighed til deres borgere. Ud over at have været en mærkesag for VU i pressen, er resolutionen også klassisk liberal. Vi bestemmer i udgangspunktet over vores eget liv og bør derfor også have lov til at bestemme vores egen død – såfremt det er muligt. Der er selvfølgelig mange komplicerede spørgsmål knyttet hertil. Hvordan skal det udføres i virkeligheden? Hvad med psykisk syge? Hvad med alderen på personen der ønsker at dø og hvad med eventuelle børn? Der er sjældent lette løsninger på så svære spørgsmål, men som liberal må man huske på at vi tror på folks egne evner til at træffe beslutningerne i deres liv – også de virkelig svære.
  3. Afskaffelse af blasfemi-paragraffen. Oven på angrebene i København i februar virkede dette mere relevant end nogensinde før. Afskaffelsen af paragraffen har været en fast resolution hos VU i mange år, men altså nu også hos Lymec. Samtidigt ligger resolutionen også op til en adskillelse af kirke og stat, en anden klassisk VU resolution. Selvom Radikal Ungdom også sidder med i Lymec og ennda sammen med deres søster-partier er der altså stadig opbakning til klassisk liberale ideer, hvilket selvfølgelig er glædeligt og river mere blod på tanden.Alle 3 resolutioner blev vedtaget, samtidigt med at 6 andre blev behandlet, hvoraf størstedelen blev vedtaget. Selvom ikke samtlige resolutioner var absolut VU-politik, taog vi stærke mærkesager med hjem som sejre oven på en rigtig god og konstruktiv kongres – Både for os, men også for VU som organisation.

11780386_10207609235648737_977565209_n

De 3 omtalte resolutioner hedder ” Rejecting a Common EU Tax Policy”, ” Legal right to euthanasia in the European Union” og ”Blasphemy is a right, freedom is not a crime!”. De kan findes her; http://www.lymec.eu/spring-congress-2015-documentation-page.

 

Det fulde referat fra kongressen kan findes her;

http://www.lymec.eu/wp-content/uploads/2015/07/Minutes-Rotterdam-final.pdf