Let’s talk about hashtags

På de sociale medier kan man ikke komme uden om hashtags. De er udbredt på langt de fleste sociale medier. Det vil også sige, at hvis man skal have en fornøjelse ud af forskellige sociale medier, er det utrolig svært ikke at benytte sig af hashtags.

Helt grundlæggende handler hashtags om kategorisering. Det er en måde at tilkendegive, hvad det, man skriver om, handler om. På den måde behøver man ikke at bruge tegn på først at slå det fast, hvilket er en fordel, når man som på Twitter eksempelvis kun har 140 tegn til rådighed. Der er selvfølgelig mange forskellige måder at bruge hashtags på, men ofte bliver det brugt for at fastslå, hvad eksempelvis tweetet handler om. Det gode ved at benytte hashtags er, at sociale medier samler de forskellige opslag under hashtagget. Dvs. at bruger man eksempelvis ”#dkpol” i sit tweet, bliver det bragt sammen med alle de andre #dkpol-tweets. Det er altså en måde, man kan få sit budskab ud til mange flere end “bare” sine følgere.

Det i sig selv virker meget fredeligt, men det er dog langt fra tilfældet. Som vi så flere gange under valgkampen, kan hashtags blive brugt som et våben mod politiske modstandere. Hvis der er noget, venstrefløjen har været gode til, så er det at gøre grin med Venstre med et ironisk hashtag. Her kan bl.a. nævnes #LommepengeFraLøkke og #TingVenstreRegnerMedIKontanthjaelp.

Spørgsmålet er så, om det gør noget, at der er nogle venstrefløjspolitikere, der leger med kække hashtags? Svaret er et klart ja! Hashtags som disse giver folk mulighed for at vise, hvor kreative og sjove de er, og derfor begynder de at tweete med. Pludselig begynder hashtagget at trende*, og så går der ikke mange minutter, før artiklen Løkke drilles på Twitter kan læses hos forskellige medier. Det er rigtigt effektivt.

Er det forkert af venstrefløjen at bruge den slags metoder? Nej! Sandheden er, at det er så effektivt, at man ikke kan bebrejde dem. Der er for øvrigt også eksempler på, at vi driller venstrefløjen med samme metode. Det er en del af gamet på Twitter, og det er både effektivt og underholdende. Så i stedet for at ryste på hovedet over at det finder sted, skal man se det som en mulighed.

Hvad skal vi så gøre næste gang, venstrefløjen driller os med et hashtag? Vi skal benytte os af hashjacking. Hashjacking er, når nogle begynder at tweete med andres hashtag. Eksempelvis prøvede venstrefløjen at drille Venstre med hastagget #tingLøkkeHarSikret, som var socialdemokraternes reaktion på en valgvideo fra Venstre, hvor Lars Løkke talte om effekterne af VK regeringens reformer. Hashtagget blev skudt i gang af Maja Panduro og straks fulgte folk som David Tarp (presserådgiver for S) efter med drilske tweets. Det endte dog ikke helt, som Socialdemokraterne have forestillet sig – blandt andet på grund af VU. Vi kastede os til tasterne og overtog hashtagget med positive historier om Lars Løkkes politik, og hashtagget begyndte faktisk ikke at trende, før vi gik til modangreb. Hvad der skulle have været en drilsk stikpille til Lars Løkke og Venstre blev pludselig til en lang række positive historier om Venstres politik. Vi tog kampen op og vandt. Men det er langt fra givet, at vi altid vinder. Sandheden er, at de metoder, vi bruger til at drille venstrefløjen med, kan de også bruge mod os. Det er et af vilkårene på de sociale medier.

Det er en kamp fra gang til gang, og den bedste måde, vi kan klare os i den kamp, er ved at få flere med. Vi har i Venstres Ungdom slået den socialdemokratiske pressetjeneste før, og vi kan gøre det igen!

 

*Når et hashtag er blandt de 10 mest brugte i Danmark.