Den nye Jobreform – er det mere end bare et loft?

Regeringen lancerede for få uger siden sin meget omtalte ”Jobreform”, som har været rygraden i størstedelen af Venstres folketingsvalgkamp. Tanken er, at de nye tiltag skal være fase 1, hvor fase 2 bliver en sænkelse af skatten til fordel for den arbejdende del af befolkning.

De fleste har nok hørt om ”Et moderne kontanthjælpsloft”, men Jobreformen indeholder faktisk meget mere end bare kontanthjælpsloftet. I alt skal 4 forskellige initiativer sørge for, at det kan betale sig at arbejde. Initiativerne er:

Et nyt kontanthjælpsloft
Genindførelsen af 225-timers reglen
Kontanthjælpsmodtagere under 30 får, hvad der svarer til udeboende SU
Ingen ret til ferie som kontanthjælpsmodtager

Kontanthjælpsloftet er nok det mest kendte af de 4 initiativer. Et kontanthjælpsloft betyder grundlæggende, at der kommer et loft over, hvor meget du samlet set kan få i offentlig ydelse. For udover kontanthjælpen så kan man også få en lang række forskellige tillægsydelser som arbejdsløs, men som enten er højere eller slet ikke til rådighed for folk i arbejde. En enlig kontanthjælpsmodtager ville med de regler, som gælder i dag, eksempelvis kun få 1.400 kroner ud af at tage et job i den lave ende af lønskalaen. Det nye loft for en kontanthjælpsmodtager med 1 barn kommer til at ligge på 15.319 kr. hvilket vil resultere i at gevinsten pludseligt vil stige til 3.700 kr.. På den måde er det altså muligt at sikre, at det bliver økonomisk rentabelt at arbejde. Det er værd at huske, at kontanthjælpsloftet ikke er et fast loft. Det er ikke det samme for en enlig forsørger, som det er for et ægtepar eller enlig uden børn. De forskellige lofter kan ses i dokumentet her på side 4.

Et andet værktøj, som regeringen har valgt at gennemføre, er en gammel kending fra 00’erne – nemlig 225-timersreglen. 225-timersreglen går kort sagt ud på, at man som kontanthjælpsmodtager skal have arbejdet i 6 uger, eller 225 timer, på et år for at være berettiget til kontanthjælp. Tilbage i 00’erne var reglen kun gældende for ægtepar, hvor begge var på kontanthjælp, og så for dem, der modtog starthjælp. Nu forslår regeringen, at reglen skal gælde for alle arbejdsmarkedsparate i kontanthjælpssystemet, således at de alle får en eller anden løbende form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Såfremt man ikke opnår, at arbejde de 225 timer i løbet af et år bliver kontanthjælpen skåret med 1.000 kr., hvilket er et ret drastisk indgreb, når man tænker på kontanthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb.

Det nok mest imponerende tiltag, som regeringen vil gennemføre, har i mange år delvist været VU-politik og bliver nu til virkelighed igennem jobreformen. Alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år får nemlig fra nu af, hvad der svarer til udeboende SU som kontanthjælpssat. VU ville gerne se, at det var satsen for alle kontanthjælpsmodtagere, men det er et stort skridt i den rigtige retning. For Danmark er massivt udfordret, når de unge, som vi skal leve af i fremtiden, ikke er i stand til at finde sig et arbejde eller videreuddanne sig. Med indførelsen af den nye sats vil der være utroligt få tilfælde, hvor det ikke kan betale sig at arbejde, hvilket man må sige at være et rigtigt stort skridt i den rigtige retning.

Det sidste punkt, er nok det regeringen har fået mest kritik for. Regeringen ønsker nemlig at fjerne retten til ferie, når du er på kontanthjælp. For med finansloven i 2012 indførte den tidligere røde regeringen, at alle kontanthjælpsmodtagere, som har været ledige i over et år, har ret til 5 ugers ferie, hvilket i praksis betyder, at man i 5 uger ikke behøver at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I den periode, siden forslaget blev vedtaget, er antallet af kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i mere end 1 år steget fra 76.600 til 98.200. Det er en stigning på 28%.

Samlet set forventes det, at man kan spare en halv milliard kroner på de 4 forslag. Det er hensigten, at de penge skal bruges til at sænke skatten, så det igen kommer til at kunne betale sig at arbejde. For der er jobs nok at få ude i Danmark. Mens vi har 46.000 mennesker, som går ledige rundt, har vi eksempelvis næsten 50.000 østeuropæere i Danmark, som arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår.

På trods af at regeringen kunne have gået meget længere og sparet meget mere på området, så er Jobreformen alt i alt et godt udspil, som kan være med til at flytte en masse mennesker væk fra offentlig forsørgelse og ud i arbejde.