En blå finanslov – en liberal sejr?

Finansloven har været længe undervejs og har været genstand for en del diskussion. Den 19. November faldt brikkerne i midlertidigt endelig på plads, til det vi måske ikke kun kan kalde en blå finanslov men også en liberal sejr.

En finanslov vil utvivlsomt altid bære præg af at være et af de helt afgørende tovtrækkerier for partierne, hvor vælgernes forskellige ønsker gerne skal ses indfriet ved forhandlingsbordet. Også når forhandlingsparterne er inden for den blå blok, er prioriteringerne stadig langt fra hinanden, og lige præcis af denne grund er det nok endnu mere imponerede, at vi kan se så tydligt liberale aftryk på finansloven.

Klare prioriteringer – stærke initiativer
Med finansloven sikres der dels bedre rammevilkår for erhvervslivet igennem en sænkelse af NOx-afgiften fra 25 til 5 kr. pr. kg. hvilket vil betyde en kæmpe forskel for energitunge virksomheder. En afskaffelse af reklameafgiften og bedre vilkår for at generationsskifte virksomheder er også alt sammen noget, der gør det både nemmere men også mere attraktivt at drive en virksomhed.

Ikke nok med at det er nødvendige initiativer for, at vi kan holde på de danske virksomheder og forhindre, at de rykker over grænsen, så er det af selvsamme grund også nødvendige initiativer for at fremtidssikre velfærden. Erhvervslivet er nemlig fundamentet for, at der overhovedet er indtægter til at bru-ge på velfærd og derfor er rammevilkårene for virksomhederne netop helt centrale.

Hertil kommer flere liberale tiltag i finansloven, der gør det lettere og billigere at være dansker; en nedsættelse af registreringsafgiften (fra 180% til 150%) samt en fastfrysning af grundskylden, der ellers i længere tid er steget støt og har været en stor udfordring for den helt almindelige boligejer. Alt i alt er der altså tale om tiltag, der gør hverdagslivet lettere for den almene dansker og bidrager med mere fri-hed til de danske familier.

En sænkning af registreringsafgiften har en lang række økonomiske fordele. For det første sætter det gang i væksten, da befolkningens rådighedsbeløb bliver ændret i en sådan grad, at i stedet for at pengene ryger i skattekassen, så kommer pengene ud og arbejde i samfundet og genererer på den måde en øget efterspørgsel. Derudover kan man ifølge finansministeriet forstå, at en sænkning medfører øgede skattebetalinger, fordi bilforbrugerne vælger at købe større og bedre biler. Eksempelvis vil en total fjer-nelse af registreringsafgiften hvilket koster 7 mia. skabe 10.000 jobs.

En andel central ting ved finansloven er naturligvis den prioritering af offentlige midler til velfærd, der hører sig med. Her kan vi i modsætning til tidligere år med en SR regering ved roret se, at der er blevet foretaget klare prioriteringer for at få råd til de steder i det offentlige, man ønsker at tilføje midler.

Her kunne en ros til regeringen være på sin plads for at turde tage et opgør med de institutioner, der tidligere er blevet prioriteret en hel del, og som nu bliver bedt om at spare, så pengene kan bruges, der hvor man ser det største behov.

Ikke overraskende er det derfor blandt andet sundhedsområdet, der prioriteres, hvor man her ønsker en hurtigere udredning og behandling til patienterne samt et fokus på at nedbringe overbelægningen på de danske sygehuse. Helt konkret vil der blive brugt 2,6 mia. kroner mere på kernevelfærden i 2016.

Også sikkerheden hos de danske borgere bliver prioriteret med øgede midler til politiet. Aftalen omkring politiet er dog indgået som en selvstændig aftale mellem den blå blok og Socialdemokratiet, men hører altså stadig under finansloven.

Netop når det kommer til delaftaler i finansloven har regeringen også fået endnu en klar mærkesag med. Nemlig initiativer som sikrer, at det kan betale sig at arbejde. Efter korte og effektive forhandlinger fik Jørn Neergaard de andre borgerlige partier med på den første del af JobReformen. Den går helt konkret ud på, at der bliver lagt et loft over, hvor meget du som kontanthjælpsmodtager kan modtage i sociale ydelser samt en genindførsel af 225-timersreglen. 225-timersreglen fastsætter, at man skal have arbejdet 225 timer inden for 12 måneder, såfremt dette ikke er sket bliver den ydelse, man modtager, reduceret væsentligt, hvilket er et meget sundt ret-og-pligt princip i vores beskæftigelsessektor.

Finanslovens bagside
Men den nye finanslov fortjener ikke kun ros. Regeringen vælger at videreføre BoligJobordningen, som er et fradrag, som hustande kan få, hvis de hyrer håndværkere. Den koster 1,2 mia. kroner at fastholde, men den skaber ifølge skatteministeriet kun 400 jobs, hvilket langt fra kan betegnes som hver-ken økonomisk ansvarlighed eller rettidig omhu i en tid, hvor statsfinanserne er pressede til det yderste.

Men samlet set er dog altså tale om en finanslov, hvor der dels bliver prioriteret midler før de bliver brugt, og hvor der er et større fokus end tidligere på at styrke selve fundamentet, for at der kan være råd til velfærd – nemlig erhvervslivet.

På trods af politisk tovtrækkeri er det altså lykkedes at ende med en finanslov, hvor gode rammevilkår for virksomheder sammen med en større frihed til de helt almindelige danske familier er med til at sikre en ikke bare blå men også liberal sejr.