Panama Papers – korrupte statsledere og moralske danskere

I den seneste uges tid er det blevet afsløret, at en række stats- og regeringschefer verden over angiveligt har unddraget deres allerede korrupte penge i skat. Denne skatteunddragelse er sket via en konstruktion af stråmandsvirksomheder etableret af det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca. Herefter har advokatfirmaet på adskillige alternative måder dannet luftige selskaber kreeret med alene et enkelt formål; skatteunddragelse. Hele affæren vedrørende Panama Papers leder tankerne hen på Mogens Glistrup, som på lignende måder udnyttede et smuthul i skattelovgivningen.

Det er vigtigt i sagen om Panama Papers at pointere, at det ikke er en fejl i den ellers altid så ondsindede kapitalisme, som har ført til denne skandale. Endsige er det ikke topcheferne for store multinationale selskaber eller alskens kornfede storkapitalister, der har skabt problemet. Nej, det er nemlig alverdens korrumperede stats- og regeringschefer, der ved brug af korrupte metoder har fremskaffet sig pengebeholdninger, som de efterfølgende på amoralsk vis placerer i panamansk skattely. Således er der heller ikke tale om kriminelle handlinger, men blot om en række uetiske handlinger. Dermed ikke sagt, at disse hensynsløse og aldeles amoralske handlinger på nogen måde skal retfærdiggøres, fordi det skal de ikke. Velstående, såvel som mindre bemidlede, bør have den iboende moralske forpligtigelse til at skulle betale sin retfærdige del af den samlede skattebetaling.

 

Hele denne skattelys-misere har ført nogle personer hen i mod en aldeles mærkværdig konklusion. Nemlig den efterrationalisering, at sådant et verdensomspændende skatte-fupnummer MÅ og SKAL have den mærkbare konsekvens af en strammere, mere uigennemsigtig og rigid skattelovgivning. Hele den besynderlige konklusion bygger på en meget basal fejlvurdering af selve denne specifikke sag, men også hele det danske skattesystem som helhed. Denne konkrete sag drejer sig, som tidligere nævnt, IKKE om kriminelle handlinger, men om nogle uetiske og moralsk forkerte skattekreationer. Dernæst er det danske skattesystem i forvejen belastet til bristepunktet. Først institutionen SKAT, som med problematiske IT-systemer lader 6-7 milliarder kroner fordufte. Dernæst det enorme skattetryk pålagt den danske befolkning. Det er et skattetryk, der som intet anet hæmmer væksten, produktiviteten og iværksætteriet i det ganske danske land. Derfor handler den virkelige skattekamp ikke om Panama Papers og skatteunddragelse.

 

SF og resten af venstrefløjen griber til våben, når de drager forhastede konklusioner om, at der skulle være lignende tilstande i Danmark og fremfører panisk en masse forslag, som åbenbart skulle forebygge noget, der overhovedet ikke sker i Danmark. Mængden af informationer, som er blevet dækket af aviserne, er stadigvæk begrænset, og man ved reelt ikke, om det overhovedet er et problem i Danmark. Fordi hovedparten af de skatteunddragelser, der er blevet lavet, er af amoralske og korrupte ledere, som ingen respekt har for den befolkning, som de står i spidsen for.

 

Så mens venstrefløjen i vildrede slynger om sig med forslag om heksejagt på virksomheder og rådgivere, så er det måske værd at bemærke, at ikke én dansk politiker er nævnt, at ikke én dansk embedsmand er nævnt og at ikke én seriøs dansk erhvervsmand er nævnt. Det siger lidt om, hvor relativt lille dette problem er i Danmark, så selvom venstrefløjen blæser en stemning op om, at det selvfølgelig er de kriminelle, amoralske og onde kapitalister, der nasser på det danske samfund, så er det faktisk overhovedet ikke tilfældet. Problemet med Panama Papers er eksisterende, men stort set ikke i den vestlige verden. Derfor handler den virkelige skattekamp ikke om Panama Papers og skatteunddragelse. Nej, den rigtige skattekamp handler om lavere skat og mere gennemsigtig skattelovgivning.