BREXIT set med danske øjne – studietur til London!

Er du EU-borger eller er du ikke EU-borger? Svaret er let. Derfor var rejsens begyndelse ligeså. I Stansted lufthavn medfører status som EU-borger nemlig, at du blot går til højre, scanner dit pas og så kan du frit bevæge dig ud af lufthavnen og ind i Storbritannien.

 

Desværre viste spørgsmålet sig ikke at være lige så let for den britiske befolkning. Torsdag d. 23. juni valgte de at stemme nej til EU, da 51,9 % satte deres kryds ved ’leave’.

 

Da vi ankom til London mandag, var der umiddelbart intet, som tydede på, at et skæbnesvangert valg ventede om blot 3 dage. Der var nemlig ikke en eneste valgplakat, da det er forbudt. Til gengæld var der noget andet. Der var klistermærker! ’I’m in’ stod der, og folk satte dem over alt – på jakken, på babyen, sågar på hunden! I London var folk nemlig, som det eneste sted i England, i høj grad ’remainere’. Men hvorfor den store forskel? En af hovedårsagerne er formentligt, at London er Englands mest internationale by med et mix af forskellige folk fra forskellige baggrunde.

Mandag aften var vi til et møde med det lokale hold bag ’Britain stronger in Europe’-kampagnen, hvor dette tydeligt sås. Der var både folk fra Storbritannien, Estland og Frankrig. Onsdag middag besøgte vi Cathy, der var en af hovedkræfterne bag den lokale kampagne. Hun fortalte, at hun selv var fra Spanien og var flyttet til London, fordi hun blev forelsket i en brite. Den frie bevægelighed havde gjort dette muligt. Derfor var hele familien selvfølgelig ’remainere’!

 

Den store diversitet i ’remain’-kampagnen sås ikke kun på folks oprindelige nationaliteter. Den sås ligeledes på folks partimedlemskaber. Medlemmer af Labour, Conservative og Liberal Democrats arbejdede side om side. Folk der normalt ’bekæmpede’ hinanden, samarbejdede nu i stedet. Det kan vi lære noget af i Danmark!

 

Det er ikke kun den interne kampagnekultur, der er anderledes i Storbritannien. Folk vil rent faktisk gerne snakke med os, når vi står i vores ’Stronger in’ T-shirts. Der var endda en mand, som spurgte om han måtte få et billede med os. Da vi torsdag middag sad uden for en kaffebar og tog en velfortjent pause fra uddelingen, gik der heller ikke længe, før den første person opsøgte os og spurgte ind til kampagnen. Det samme gjorde journalister fra hele verden, lige fra Sverige til Kina.

Det virkede næsten som om, at omverdenen interesserede sig mere for valget end briterne selv.

Efter valget kan man næsten ikke lade være med at stille spørgsmålet: Vidste de overhovedet hvad de stemte om? Det næstmest googlede efter afstemningen var: Hvad er EU? Det taler vidst for sig selv…