DF, Putin, Trump og opgøret med den vestlige verdensorden

For nylig meldte Dansk Folkeparti ud, at man ønsker forbehold for visse dele af statsløsekonventionen, flygtningekonventionen og endda menneskerettighedskonventionen. Meldingen kommer nær udgangen af en sommer, som har været præget af tiltagende absurde meldinger i den internationale og hjemlige politiske debat. Trump har brugt sommeren på at italesætte sit venlige forhold til Vladimir Putin, samt at erklære sin manglende hensigt om at forsvare østeuropæiske nationer såfremt disse skulle komme under russisk angreb, mens flere DF’ere oveni hatten har erklæret deres opbakning til Donald Trump. Sommeren har naturligvis også budt på brexit og et stadig mere presset EU, der er under konstant beskydning fra fremadstormende højrebevægelser.

Samlet tegner meldingerne et skræmmende billede af, hvor den politiske debat er på vej hen. Spørgsmålstegn ved menneskerettighedserklæringer var indtil for få år siden stort set uhørte i den politiske debat, og ligeledes havde venlig omtale af en demagog som trump sandsynligvis medført et større stormvejr, fremfor de enkelte rynkede øjenbryn, der er blevet sendt i DF’s retning.

Menneskerettighedskonventioner i både FN og EU har i årtier dannet rammerne om det internationale samfunds grundlæggende forståelse af borgeres rettigheder på tværs af grænser. I konventionen garanteres blandt andet rettigheder som ytringsfrihed, beskyttelse mod vilkårlig fængsling og beskyttelse mod forfølgelse på baggrund af seksualitet, hudfarve, religiøs og politisk overbevisning. Med menneskerettighedserklæringen i hånden har det internationale samfund således kunne have fælles spilleregler for, hvornår man burde gribe ind mod diktatorer og despotter.

EU og NATO været centrale for at garantere at frihedsrettigheder blev håndhævet. Med østblokkens og EU’s gradvise inklusion i NATO og EU gennem de sidste årtier har regionen oplevet øget vækst og en menneskerettighedssituation, der har været i fremgang, mens faren fra øst er blevet holdt stangen af NATO’s militære overlegenhed. Det er med andre ord store ting der gambles med, hvis vi accepterer den tiltagende skepsis hvad angår internationale aftaler og konventioner.

Som liberale har vi altid været varme fortalere for det internationale samfund. Det er vigtigere end nogensinde før, at vi italesætter behovet for et internationalt samfund med sammentømrede spilleregler. Menneskerettigheder skal ikke sælges til DF for skattelettelser, og ej heller skal vi løbe med populismens nationalistiske vinde i debatten.