Efter PSO’en – hvad så nu?

Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Afskaffelsen af PSO’en må ikke blive en økonomisk hængekøje for det borgerlige Danmark. Erhvervslivet jubler i disse dage over dens snarlige afskaffelse, men vi kan og skal gøre meget mere for at forbedre erhvervslivets rammevilkår og sparke gang i væksten i Danmark. I Venstres Ungdom har vi klare forventninger til den nye, borgerlige regering om et højt ambitionsniveau, som på sigt skal være med til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne herhjemme og i udlandet. Det er erhvervslivet, der skal levere den vækst, som skal sikre velstand og velfærd i fremtidens Danmark. Derfor har vi i Venstres Ungdom tre helt konkrete forslag til, hvordan vi kan styrke dansk erhvervsliv og fremtidssikre vores økonomi og velfærdssamfund.

Et Danmark, hvor det kan betale sig at investere

De sidste mange måneder har den skattepolitiske debat i høj grad centreret sig omkring lavere skat på arbejde. Det er et vigtigt og centralt område, men der findes i dag også skatter, som har en større skadelig virkning på samfundsøkonomien. I dag er de danske kapitalskatter i et internationalt perspektiv meget høje, hvilket har en negativ effekt på danske virksomheders mulighed for at tiltrække kapital til at investere i øget produktivitet. At beskatte kapital er som regel socialisternes yndlingsbeskæftigelse, men i bund og grund burde kapitalbeskatning på grund af dens negative samfundsøkonomiske konsekvenser slet ikke findes. For fremtidige regeringer burde en total fjernelse være en ambition, men med det relativt lille økonomiske råderum, som vi forventer i den nærmeste fremtid, må vi forholde os til, hvordan man bedst forbedrer virksomhedernes vilkår, inden for de rammer vi har.

Aktieindkomstskatten står som en af de mest væksthæmmende erhvervsskatter i Danmark. Helt konkret bliver den personlige aktiegevinst beskattet således, at man betaler 42 pct. i aktieindkomstskat af gevinster over 48.200 kr. og 27 pct. af al gevinst under 48.200 kr. Årsagen til aktieindkomstskattens negative indvirkning på samfundsøkonomien går på to ben. For det første mindsker den incitamentet til at investere. Almindelig økonomisk teori understreger, at det, man beskatter, får man mindre af. Ergo vil der altså blive investeret mindre i Danmark. Det går i lige så høj grad udover lønmodtagerne som aktionærerne. Det skyldes primært, at faldende investeringer vil betyde en lavere produktivitet, som i sidste ende vil resultere i en lavere løn. Dernæst er aktieindkomstskatten også skævvridende i forhold til incitamentet til at investere i aktier frem for fast ejendom og pensioner. Det skyldes, at aktieindkomstskatten i dag er på mellem 27 og 42 procent, mens afkastet på eksempelvis pensioner ”kun” beskattes med 15,3 procent.

Det er Venstres Ungdoms klare håb, at den nye borgerlige regerings vækstplan vil indeholde en sænkelse af aktieindkomstskatten. Med fjernelsen af PSO’en er en af de helt store betonblokke, som stod solidt plantet på vækstsporet forsvundet, men det ændrer ikke på, at der eksisterer flere hen ad vejen. Man kan komme et langt stykke ved at indfri VU’s ambition om at have en samlet aktieindkomstskat på 15,3 pct., således at incitamentet til at investere stiger, og vores skattesystem bliver en smule mindre skævvredet.

Et Danmark, hvor det kan betale sig at levere en ekstra indsats

Topskatten hæmmer kraftigt incitamentet til at arbejde blandt de mest veluddannede og dygtigste danskere på arbejdsmarkedet. Den reducerer arbejdsudbuddet og lægger en dæmper på vores vækstmuligheder. Topskatteydere lander i gennemsnit på en marginalskattesats på hele 56,4 pct. (op mod 67 pct. hvis vi medregner afgifter). Hvis vi helt afskaffer topskatten, kan vi komme ned på en marginalskat på omkring 42,7 pct., hvilket altså for alvor vil styrke motivationen til at gå på arbejde og gøre en ekstra indsats. Marginalskatten vil således blive lavere end to af vores største handelspartnere, nemlig Tyskland og Storbritannien. Det vil styrke danske virksomheders konkurrenceevne markant, fordi produktiviteten blandt de dygtigste øges, ligesom de får lettere ved at tiltrække den afgørende, kvalificerede udenlandske arbejdskraft, når de ikke længere er nødsaget til at kompensere den høje topskattesats med højere lønudgifter. Topskatteyderne vi ligeledes være mere tilbøjelige til at blive længere tid på arbejdsmarkedet og dermed bidrage til velstandsstigningen.

Trekløverregeringen understreger i sit nyligt præsenterede regeringsgrundlag, at man udover afskaffelsen af PSO-afgiften har ambitioner om at styrke erhvervslivet, øge beskæftigelsen, sænke skattetrykket og øge vækst og velstand. Den vel nok mest effektive og billige måde at indfri alle disse ambitioner er via topskattelettelser, så det kan kun gå for langsomt for vores nye regering.
Topskatten koster kun statskassen 7,7 mia. kr. at afskaffe, men til gengæld vil vores samlede velstandsniveau blive løftet med 17,2 mia. kr. (BNP) pga. de ovennævnte effekter. Det er altså et af de letteste redskaber, vi kan udnytte, hvis vi skal gøre noget ved vores haltende produktivitet og sløje væksttal. Og til de, der måtte råbe alarm over den stigende ulighed som følge af en fjernelse af topskatten: Selv med en komplet afskaffelse af topskatten vil Danmark fortsat være et af de absolut mest lige lande i OECD. Vi ville gå fra en førsteplads til en sjetteplads og fortsat have mindre ulighed end f.eks. svenskerne.

Et Danmark, med plads til succes

Det næste naturlige stop for regeringen har sådan set ligget klart siden Helle Thorning-Schmidt var statsminister. Hendes egen Produktivitetskommission konkluderede nemlig, at selskabsskattelettelser er et af de vigtigste instrumenter til at få gang i væksten. Den europæiske konkurrence om lavere selskabsskat er i fuld gang, og det er derfor vigtigt, at vi ikke bliver hægtet af. Lad os i stedet gå forrest og sænke den til 12 pct., så vi med ét bliver et af de absolut mest attraktive lande at drive virksomhed i, investere i og få succes i. For selskabsskatten er i sin natur en skat på de succesrige virksomheder, der evner at levere et overskud. I stedet for at kunne udbetale noget af et sådant overskud til virksomhedens aktionærer eller at investere det i nyansættelser eller produktudvikling til gavn for væksten, ja så straffer staten succes ved at opkræve urimeligt høje selskabsskatter. En uundgåelig og tragisk konsekvens bliver også, at selskabsskatten i sidste ende går ud over de danske lønmodtagere, fordi det overskud, der kunne have været investeret i kapitalapparatet og dermed øget produktiviteten og lønniveauet, kvæles.
Vi ønsker altså et Danmark, hvor det kan betale sig at investere, gøre en ekstra indsats og få succes med sin virksomhed. Vi ønsker et Danmark i vækst, så vi kan blive rigere og forbedre vores levestandarder.
Danmark har fået en borgerlig regering i hvert fald af navn. Den kommende tid vil vise, om vi har også har fået en borgerlig regering af gavn.