Blomsten af Kenyas demokrati

Da jeg træder ud af bilen i Kibera, slår kontrasterne i Kenya mig for alvor. I gaderne ligger der affald op til begge ører, og lugten er ikke til at tage fejl af. Jeg bliver hurtigt selvbevidst ud over det sædvanlige, fordi jeg skiller mig ud. Det synes de forbipasserende også, men jeg bliver alligevel mødt med nysgerrige blikke og smil, og Frank, der er koordinator i partnerorganisationen CMD, er godt klar over, at jeg måske er et halvt skridt ude af min comfort-zone.

Kibera fylder 2,5 kvm2, men huser godt en million mennesker. De sociale og økonomiske udfordringer er ikke at tage fejl af, men slumbyen summer af liv og gøremål. I løbet af en time besøger jeg tre steder, hvor vælgere kan registrere sig. Alle steder omgærdet af dyb koncentration og stilhed. Højtidelighed, nærmest. Det går slag i slag. Køen vokser. Det er unge og kvinder. Jeg møder en ung mand, der har ventet i 2 måneder på sit ID kort. Det er den sidste dag, hvor man kan registrere sig, og derfor er hans glæde ikke til at tage fejl af. På den måde var besøget i Kibera lige dele opløftende og uoverskueligt. Uoverskuelig, fordi der er SÅ meget plads til forbedring. Opløftende, fordi særligt de lange køer til registrering dufter af forandring. Det var svært ikke at blive grundglad i maven af.

Det var ikke kun besøget i Kibera, der gjorde indtryk. I løbet af de ti dage besøgte vi et utal af inspirerende organisationer, herunder en kvindelig lobbyforening, en antikorruptionsgruppe, paraplyen for de ungdomspolitiske fraktioner, det kenyanske Youth Agenda, valgeksperter, medlemmer af partier og mange flere. Særligt efterlod de to aktiviteter med hhv. 50 engagerede ungdomspolitikere og 30 uafhængige, politiske journalister et indtryk af et spændt politisk landskab, der selv engagerer sig for, at valget i august ikke skal ende som i 2007. De engagerer sig i politik på trods af alt det, der følger med, og specialt kvinderne sætter meget på spil, når de beslutter sig for at kaste energi i fremtidens Kenya. Et engagement man kun kan tage hatten af for og føle sig privilegeret over at bakke op om og hjælpe på vej.

Vi mødte på turen, hvad der må betegnes som blomsten af kenyansk ungdomspolitik, -organisering og -journalistik, og selvom det kan virke uoverskueligt, er de alle pinligt bevidste, men dog fattede, om det enorme ansvar, der hviler på deres skuldre for ikke at blive mere af det samme, når det bliver deres tur til at lede det kenyanske samfund – hvad enten det er gennem en plads i den politiske arena, i civilsamfundet, eller gennem radioen på den lokale kanal.

Har du eller din lokalafdeling lyst til at høre mere om Venstres og VU’s arbejde i Kenya eller Zambia, så tøv ikke med at skrive til mig på srb@vu.dk, så kommer jeg gerne ud og fortæller mere.