Studietur: En våd karklud til Polen

Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Om under 2 uger drager 8 friske VU’ere afsted til Polen på studietur. Og der er nok at tage fat på. Polen har, siden de fik ny regering, valgt at træde på det, som jeg vil kalde basale menneskerettigheder. Det nationalistiske og EU-skeptiske parti Lov og Retfærdighed (PiS) kom til magten i 2015, hvor de blev valgt med et absolut flertal. Siden da har partiet strammet kontrollen over de statslige medier og indskrænket pressefriheden. Polen er alene siden november faldet 29 pladser på listen over pressefrihed, hvor de før lå nr. 18 i verden over mest pressefrihed, ligger de nu som nr. 47.

Derudover har regeringen indsat 5 dommere i deres forfatningsdomstol og ændret regler, således der ikke kan dømmes, uden at 3 af de nye indsatte er til stede og stemmer for. En af deres andre reformer har også været at indskrænket forsamlingsfriheden, således at de nemmere kan nægte folk at demonstrere på gaden. Sidst men ikke mindst har man også forsøgt at gøre abort helt ulovligt, medmindre det truer kvindens liv.

Det her er et EU land, som ikke alene træder på alt, der er liberalt, men grænser også til at overtræde basale menneskerettigheder. EU lægger ikke skjul på, at det ikke er okay, det som sker i Polen og har derfor også flere gange sendt en løftet pegefinger, men desværre ser vi stadig ikke sanktioner mod den polske regering. Det var dog indtil i går.

Okay, lad os være fair, der er stadig ikke kommet sanktioner, men nu har EU da i det mindste smidt en våd karklud i ansigtet på den polske regering.

Det skete i går, da medlemslandene skulle vælge deres formand for det Europæiske Råd, og man genvalgte polske Donald Tusk, på trods af at den polske regering havde nægtet at støtte ham som kandidat. Det er ingen hemmelighed, at PiS’ leder ikke kan fordrage Tusk.

Med den nyindførte mediekontrol i Polen, tog det heller ikke regeringen længe at spinne genvalget af Tusk, som at det er Tyskland, der er den onde og kontrollerende magt i EU. Man kunne i morges i de polske nyheder se et gammel klip af Martin Schultz, der sagde, at EU-ånden skulle tvinges frem. Et gammelt klip, som slet ikke havde noget med valget i går at gøre, ligesom de også afspillet et gammel klip af Juncker og hans tidligere skatteskandale. Det eneste formål med disse klip var at skabe en øget euroskepsis i Polen.

Med genvalget af Donald Tusk sender EU landene et klart signal til Polen om, at så længe de ikke vil samarbejde, så vil EU heller ikke. Det er ikke de sanktioner, som jeg stadig venter på, men det er trods alt en start. Mediekontrol og pressecensur hører ikke hjemme i 2017.

Jeg lover at vende tilbage med en opdatering, når vi har været afsted til Polen og har oplevet det fra nært hold.