VULS17 gennem et Canon 550D – med ekstra meget blitz!

Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Af Katrine Müller, fotograf under Landsstævnet 2017 i Næstved.

flagvuls 17

Batteriet havde ladet det meste af natten, side om side med powerbank, computer og alverdens andre nødvendigheder til weekenden, og foran sig ventede ikke bare 1 eller 2, men hele 3 forrygende dage af oplevelser både foran og bag kameraet.

Knap var bussen rullet afsted mod Næstved, før de første øl var åbnet og de første skud var taget. Duften af øl, varm bus og forventningens glæde i en cocktail som kun VU’ere på vej til landsstævne kan kapere. Og før man ved af det triller de rullende diskoteker op mod endnu en skole – og med kameraet om halsen, kunne endnu et landsstævne begynde.

Det er de usikre (men dog mere sikre end aldrig før) kandidater, de stolte medlemmer der hænger plakater op, gensynsglæden, tømmermænd efter busturen der allerede indfinder sig og aftensmad til spændte maver, der fanges i kameralinsen fredag aften. Men det er også et forsøg på, med slukket lys og en ekstra professionel linse at få et pletskud af årets debattle-deltagere og ikke mindst, selvfølgelig, den stolte vinder. Måske kun hun er den rette til at bedømme resultatet.

Lørdagens faneindmarch med al sin svung i armene og stolte skridt på række, gør det svært at forevige på kamera, men heldigvis er der mere stillestående velkomsttaler og hilsner på programmet efterfølgende. Hurtigt skal det vise sig, at ikke alle er lige nemme at fotografere på en talerstol. Her gælder det, til forskel fra alt hvad en VU’er med respekt for sig selv har lært på retorikkursus, IKKE om at gestikulere stort og bruge armene. Faktisk modsat. Da Lars Løkke tiltræder talerstolen er en løsning på problemet imidlertid dukket op. Et over-the-shoulder-shot og så endda med hele salen i baggrunden. Perfekt!
Så perfekt, at det genbruges under landsformandens første officielle landsformands-ord.

Inden da sneg sig dog et vildskud med i porteføljen, da Jakob Engel-Schmidt lagde op til fællesfoto. En fotograf i sprint, og et billede, der primært er taget med armene i vejret, som konsekvens af fotografens højde, og salens størrelse. Ej at forglemme motivet af SÅ mange VU’ere og en enkelt af de helt gamle, som helst skulle omkranses i ét og samme billede. Og det blev det!

Et par gruppebilleder og enkelte parbilleder blev overstået før dørene til (næsten) levende lys og blå velourduge blev slået op, og spænde, velklædte og festklare VU’ere trådte ind. Endnu flere forsøg med kombinationen af bevægelse og mørke stod for skud. Bogstavelig talt, men med hjælp fra den lånte kæmpe blitz fik vi foreviget både røde flag der smældte, skål der blevet givet, tequila-shots der blev drukket på scenen, og Ponte der blev danset til på dansegulvet. Midt på natten løb blitzen tør for strøm, kun et øjeblik efter, at fotografen gjorde det samme. Måske heldigt nok for de, der ønskede nattens eskapader udokumenteret.

Tilbage var blot tjansen at suge søndags-stemningen med ind i sidste albumsdeling. Og med tæpper, cola, solbriller på talerstolen og et par hjemmesko hist og pist, lykkedes det vidst glimrende. Således kunne vi derfor rejse fra Næstved igen. Med mindre søvn og flere tømmermænd end da vi kom – men også med et memorycard fyldt med oplevelser og minder.