At deltage i den danske klimadebat er…

Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

At deltage i den danske klimadebat er lidt som at skrive et CV

At deltage i klimadebatten, er lidt ligesom at skrive et CV. Det handler om at få skrevet så mange gode erfaringer og visioner ned, og fremstå så godt, man kan. Nogle vil endda mene, man skulle fremstå endnu bedre, end man egentlig er. Der opstår så problemer, når man skal begynde at lave noget, fordi så bliver man testet i, om det man har skrevet på CV’et, egentlig passer.

Mens klimadebatten kører, så smider man om sig med løfter og holdninger, men når det kommer til stykket, så er det svært at efterleve. Senest sås det med Alternativet, hvor det kom frem, at flere ledende politikere, nævneværdigt deres politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, som har rejst med fly flere gange indenfor det sidste år end de fleste danske familier gør på fem. Man fremstår decideret ignorant, hvis man mener, at resten af befolkningen skal til at skære ned på deres forbrug af flyrejser, når man selv flyver helt abnormt meget.

Men Alternativet er bare et af de seneste eksempler. Vi så det også i sommers, hvor Socialdemokratiet nægtede at bruge råderummet på at lave et grønt energiforlig med regeringen. Det virker helt useriøst, at man fører kampagner som ”Danmark skal igen være grøn stormagt” eller ”Vi bliver nødt til at løse klimakrisen for vores børn og børnebørns skyld” – men ikke hvis det koster råderumskroner, der trods alt kan allokeres til mere effektivt valgflæsk, må man forstå. Overbudspolitikken indenfor klimadebatten lever i bedste velgående, og ingen gider rigtigt tage ansvar for det. Det er trist, da det jo tydeligvis misviser vælgerne, da klimapolitik bliver fremlagt som noget enormt vigtigt og højt prioriteret af de røde, men når det så kommer til stykket, er det ikke så vigtigt igen. Det største problem er, at transparensen mangler hos de røde partier. Man er ikke ærlig og siger, at man faktisk ikke selv er villig til at opgive, hvad der skal til, for at føre ens politik igennem. Det er jo et faktum, at danskerne vil skulle ændre deres liv fundamentalt, hvis at de røde partiers politik på området, skulle gennemføres.

Men i virkeligheden skal vi nok ikke frygte så meget, fordi når det kommer til stykket, virker det jo som om, de i bund og grund heller ikke selv er villige til at ændre deres liv fundamentalt. Indtil videre bliver der i hvert fald pyntet rigeligt på CV’et, i forhold til hvad der reelt bliver lavet fra de røde partier.