Beskæftigelse: Flere ikke-vestlige…

Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Flere ikke-vestlige indvandrere skal i beskæftigelse

Det kan snart ikke komme bag på nogen – altså udover Zenia Stampe og resten af Radikale Venstre -, at ikke-vestlig indvandring er en kostbar affære for vores samfund. En analyse fra Finansministeriet viser, at ikke-vestlige indvandring koster den danske stat 36 mia. kr. årligt. Dette enorme beløb skyldes især, at vi har haft en naiv idé om, at de flygtninge og migranter, der er kommet til Danmark, ville tage en dansk værdi som glæden ved at arbejde til sig. Men det har desværre ikke været tilfældet.

Det kan tydeligt ses på beskæftigelsesfrekvensen hos de ikke-vestlige indvandrere. Her viser nyeste tal fra Danmarks Statistik, at beskæftigelsesfrekvensen hos mandlige ikke-vestlige indvandrere er på 55 pct., mens den er på 46 pct. hos kvindelige ikke-vestlige indvandrere. Sammenlignes disse tal med beskæftigelsesfrekvensen hos ”pære danske” mænd og kvinder, så er beskæftigelsesfrekvensen 22 procentpoint højere hos mænd med danske oprindelse og 28 procentpoint højere hos kvinder med dansk oprindelse.

Den lave beskæftigelsesfrekvens hos ikke-vestlige indvandrere er en udfordring, der kun ser ud til at blive større. For lige nu ser det ud til, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere vil stige til over 850.000 personer i 2060. Samtidig vil den samlede andel af befolkningen med dansk oprindelse falde frem mod 2060. Det betyder, at ikke-vestlige indvandrere samt deres efterkommere kommer til at fylde en større andel af den samlede danske arbejdsstyrke, og det er samtidig med, at de har en markant lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse. Derfor vil vi alt andet end lige se et stort pres på velfærdssamfundet, da færre personer vil komme til at forsørge flere personer på offentlige ydelser.

Men hvad skal vi gøre for at vende denne udvikling hos ikke-vestlige indvandrere? Et godt bud er at sænke niveauet på offentlige ydelser til indvandrere i Danmark. Her har integrationsydelsen, der blev indført tilbage i 2015, haft en stor indvirkning. Med integrationsydelsen blev over 25.000 personer i Danmark ført over fra kontanthjælp til den lavere integrationsydelse. Sidenhen er antallet af personer, der modtager integrationsydelsen, faldet til ca. 15.000. Heraf er 6 ud af 10 personer, der førhen har modtaget integrationsydelsen, enten i arbejde eller under uddannelse i dag. Det er tydelige tegn på, at sænkelser af niveauet på offentlige ydelser til indvandrere øger deres incitament for at komme i arbejde.

Et andet bud er at tage imod færre flygtninge. Tallene fra Danmarks Statistik viser tydeligt, at de indvandrere, der kommer til Danmark for at få asyl eller blive familiesammenført, har en markant lavere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere, der kommer til Danmark for at arbejde – hvilket er tilfældet for de fleste vestlige indvandrere. Det er derfor vigtigt, at vi gør Danmark mindre attraktiv for asylansøgere, mens vi gør Danmark mere attraktiv for indvandrere, der både kan og vil i beskæftigelse.

Integration er en svær opgave, og Danmark står over for store samfundsmæssige udfordringer med det voksende antal af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Derfor skal vi fortsat kigge på, hvordan vi kan hugge en hæl og klippe en tå for at få flere i ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse, da det er så vigtigt for samfundets ve og vel.

William Kierstein Nordby
Flygtninge- og integrationsordfører
Venstres Ungdom

Link til publikationen ”Indvandrere i Danmark 2018” af Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=29445