Er det en god finanslov?

Artiklen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Regeringen og Dansk Folkeparti er fredag blevet enige om en finanslov for næste år. Alt i alt, er der flere rigtig gode tiltag i finansloven, som er værd at rose vores kære regering for. Den byder på markante udlændingestramninger, opprioritering af sundhedsvæsnet og flere penge til pensionisterne.

En af VU’s mærkesager, som i lang tid har stået på vores dagsorden på både sundheds-og ligestillingsområdet er blevet gennemført. Homoseksuelle mænd får endelig lov til at donere blod, samtidig tilbydes drenge gratis HPV-vaccination på linje med piger. Det har ikke tidligere været muligt for homoseksuelle mænd at donere blod. I VU mener vi, at retten til at donere blod burde være en allemandsret. Dette er endelig blevet gjort muligt. Det er et skridt væk fra et system af diskriminering på baggrund af fordomme. Det er rigtig positivt, og bestemt noget som vi i VU kan være godt tilfredse med.

Derudover, så afsættes der 43 mio. kr. i 2019 og 239 mio. årlig i perioden 2020-2022 til flere dygtigere pædagoger og pædagogiske assistenter målrettet udsatte børn. Selvom vi i VU ikke bryder os om, at den offentlige sektor vokser, så er det et positivt tiltag. Det kan ses som en investering i fremtidens unge.  Pædagoger er med til at give børn en god start på livet. Det er også dem, som er med til at give den omsorg, nærvær, stimulans og udvikling som de udsatte børn ikke får hjemmefra. Pædagogerne er med til at give børnene nærvær og tro på sig selv, så de fra en tidlig alder kan bryde den sociale arv og starte livet på lige fod med deres jævnaldrende.

Dansk folkeparti og regeringen er også blevet enige om at nedlægge satspuljen. Satspuljen har finansieret projekter målrettet socialt udsatte gennem løbende udhuling af ydelserne blandt folke- og førtidspensionister og dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det har betydet, at hvis lønninger stiger mere end to procent årligt, så vil overførelsesindkomsterne stige med 0,3 procent. Men i stedet for de 0,3 % kom i lommen på de som modtager overførelsesindkomsterne, så kom de i satspuljen. Det er nu blevet omlagt, så folkepensionen fremover vil stige med lønudviklingen og de overskydende penge vil blive indsat på en tvungen pensionsopsparing til borgere på overførelsesindkomst. Så i stedet for at fratage dårligt stillede mennesker penge, så kommer de tilbage i deres lommer og ind på en tvungen pensionsopsparing som gavner dem og vores fælles økonomi på sigt.

En anden ting som bliver indført, er en ny skattefri seniorpræmie på 30.000kr for alle personer, som er i job mindst 30 timer ugentligt i de første år efter folkepensionsalderen. Det kan til dels være positivt, da det skaber et økonomisk incitament til at blive på arbejdsmarkedet i så lang tid, som man nu og engang kan holde til det.

Til sidst, så er der bliver der i 2019 afsat en reserve op 120,5 mio. kr. til den længe ventede sundhedsreform. Til samme formål vil der i 2020, 2021 og 2022 blive afsat 138,5 mio. kr. Generelt afsættes der penge til en lang række initiativer på sundhedsområdet, herunder bedre ældrepleje, yderligere hjælp til patienter i psykiatrien og hjælp til kvinder med fødselsdepressioner. Det er dog led i den sundhedsreform som vil blive fremlagt i 2019, som vi bestemt kan glæde os til.

Selvom det alt i alt lyder som om, den offentlige sektor herfra kun bliver større, så har vores kære moderparti og regering alligevel indhentet nogle liberale afgiftslettelser og bedre forhold til erhvervslivet. Fremover vil der årligt afsættes 500 mio. kr. til lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet. Det vil gøre det lettere at drive firmaer i Danmark, hvilket jo altid er en positiv ting. Afgifterne på øl og vin sænkes for at mindske grænsehandlen.

Dog er der en bagside af medaljen. Pengene skal komme et sted fra. Et af steder hvorfra pengene kommer er fra kommunernes driftsøkonomi. I perioden 2019 til og med 2022 står udgiftslofterne samlet set til at trække tre milliarder kroner ud af kommunernes driftsøkonomi. Meningen er, at kommunerne skal effektivisere og derfor ikke bespare, men blot brug pengene mere fornuftigt. Det har dog skabt stor skepsis blandt borgmestre, heriblandt Venstre borgmester Henrik Frandsen fra Tønder kommune. Han betragter det som besparelser, da kommunerne i mange år har arbejdet med effektiviseringer. Han mener ikke, at der er flere lavt hængene frugter, som gør det muligt i længden at effektivisere. Dertil har Kristian Jensen udtalt, at det er vigtigt at huske på, at det staten tager ud af kommunerne, er noget, som man levere tilbage i form af administrationslettelser og forenklinger.

Dog ligger der et potentiale som ikke er fuldt udnyttet i den kommunale opgaveløsning. Der ligger muligheder i at udvikle en mere systematisk tilgang til, hvilke og hvordan de offentlige opgaver udbydes. For ved en sådan systematisering efterleves det effektivisering-potentiale som endnu ikke udnyttes af kommunerne. I nogle kommuner ses den private sektor som en konkurrent, der skal overgås. Det resulterer i dyre offentlige løsninger. Det er i stedet vigtigt, at der samarbejdes på tværs af det offentlige- og private-sektor. For det er vigtigt at indse, at der er opgaver som kommunen ikke kan løse, når vi ønsker at effektivisere og afbureaukratisere. Det kræver blot at kommunalbestyrelser og regionsråd viser mod og i højere grad konkurrenceudbyder kommunale opgaver, hvilket de tvinges til hvis budgetterne skal holdes i fremtiden. Derfor kan det i hvert fald argumenteres for, at de tre milliarder kroner som trækkes ud af kommunernes økonomi ikke nødvendigvis kommer til at spille en stor rolle i kvaliteten af den velfærd om kommunerne yder.

Maria Lagoni Andersen
Social-, kommunal- og sundhedsordfører
Venstres Ungdom