EU skal ikke føre skattepolitik

Som ungliberal Venstre-mand har man det i disse tider ganske trængt. Vi gik ellers frejdige og optimistiske ind til Venstres EU-Landsmøde i begyndelsen af marts, hvor vores gamle bondeparti skulle vedtage vores officielle EU-politik og rangliste vores kandidater til forsommerens Europaparlamentsvalg. Det gav forventninger om en rolig og afslappet weekend i parti-kammeratligt selskab.

Smagen af skuffelse var utvetydigt genkendelig – helt igennem forfærdeligt! Vores ærgrelse bunder i Venstres udmelding om at indføre en fælles europæisk bund under selskabsskatten. Lad os prøve og bryde forslagets bedrøvelighed ned i mindre dele.

Det er først og fremmest skadeligt at ensrette beskatningen på tværs af det europæiske kontinent, da det mindsker muligheden for positiv skattekonkurrence mellem landende, som vil sikre bedre vilkår for erhvervslivet. Ved at eliminere den positive skattekonkurrence, så er det ikke virksomhederne man rammer hårdest. Nej, det er nemlig helt almindelige lønmodtagere, som dette forslag går mest ud over. En lavere selskabsskat vil nemlig føre til flere produktivitetsfremmende investeringer i virksomhederne, hvilket fører til flere penge i lønningsposen hos medarbejderne.

Lad os nu prøve at forestille os, at EU burde have en fælles skattepolitik på vegne af medlemslandende og dermed søge en ensretning af det europæiske skattetryk. Med det udgangspunkt, så er der heller ikke et gram af fornuft endsige liberalisme i V-forslaget. Abonnerer man på idéen om en fælleseuropæisk skatteensretning, så burde det liberale standpunkt være at indføre et loft over skatten. Men det kunne Venstre end ikke tilsnige sig.

Som borgerlig EU-tilhænger bør udgangspunktet altid være at tilstræbe et snævrere men dybere fællesskab. Dette beror til dels på en liberal respekt for nærhedsprincippet og en realistisk tilgang til international politik. For at tage nærhedsprincippet (også kaldet subsidiaritetsprincippet) først, bygger dette på den grundlæggende målsætning om, at de fleste politiske beslutninger skal tages på det lavest mulige politiske niveau. Kort sagt, så tæt på borgerne som muligt. En realistisk tilgang til international politik vil dog nogle gange kollidere med dette princip, da landene i nogle tilfælde ikke styrkes ved at fastholde deres suverænitet. Ét eksempel kan være udenrigspolitikken. De fleste EU-lande har de samme mål og trusler udenrigspolitisk. Derfor giver det mening at koordinere udenrigspolitik, da dette reelt set værner om nationalstaternes sikkerhed. Men nærhedsprincippet må hos enhver borgerlig-liberal vægtes tungest i andre henseender, da vi ønsker, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgeren som muligt. Venstres forslag om en fælles selskabsbundskat på EU-niveau kolliderer med dette fundamentale liberale princip, da en fælles skattepolitik reelt set vil mindske nationalstaternes suverænitet og flytte indflydelsen på skattepolitikken længere væk fra den enkelte dansker.
Uanset hvordan man vender og drejer diskussionen om en europæisk bund under selskabsskatten, så vil det være skadeligt og begrænsende for lønarbejdere i hele Europa, da investeringslysten i europæiske virksomheder vil blive mindre og dermed vil produktivitets- og lønvæksten mindskes. I de helt grelle tilfælde vil det betyde, at arbejdspladser flyttes ud af Europa og til steder hvor erhvervsvilkårene er mere rimelige. En EU-bund under selskabsskatten har intet borgerligt eller liberalt tankegods bag sig!

Skrevet af

August Stengaard, Forretningsvalgsudvalgsmedlem og Skatte & Finansordfører for Venstres Ungdom. Refshalevej 161S st. Th., 1432 København K.

Kasper Justesen, Europaordfører for Venstres Ungdom. Glarbjergvej 128 st. Th., Randers.